Hvad vil du gerne vide noget om? Søg her og find det, du leder efter Søg for eksempel på Studieretninger Hvad leder du efter? Tast dit søgeord her

Torsdag den 31/3 modtog fem af Randers Statsskoles dygtige ATU-elever deres diplom som et bevis på, at de har gennemført Diplomforløbet på Akademiet for Talentfulde Unge. Det faglige fokus på ATU retter sig mod den akademiske analyse og videnskabelse, men afgrænser sig ikke til de akademiske videnskabelige uddannelser. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med Aarhus Universitet, VIA University College, Danmarks Medie-og Journalisthøjskole og en lang række videnbaserede virksomheder.

Et stort tillykke til jer alle fem; Alberte Møller Jørgensen (3ø), Frederik Willemoes Kondrup (3w), Lui Jepsen Dreier (3y), Matilda Schmitt (3ø) og Victor Kvist Loft Pedersen (3y). Vi måtte desværre undvære Alberte, der var travlt optaget af SRP, og Frederik som skulle nå frem til en vigtig jyllandsseriekamp for Randers Freja, så han nåede selve diplomoverrækkelsen, men nåede ikke at være med på det officielle billede. Uddannelseschef Majken Bach Myhr nåede dog lige at få samlet fire af eleverne til et fællesfoto.

Vi håber og tror, at I får stor glæde af jeres Diplomforløb på ATU i jeres fortsatte uddannelse på Randers Statsskole og jeres efterfølgende videregående uddannelse.

(Foto: Majken Bach Myhr, m.fl.)