Torsdag den 24.- og fredag den 25. november gennemførte skolens talentfulde elever seks yderst vellykkede forestillinger af årets musical La Vie Bohème.
Det var morsomt. Det var rørende. Det var – kort sagt – et brag af en musical i et særdeles højt niveau, der med udgangspunkt i Paris i år 1900, tog os med på en musikalsk rejse med numre fra bl.a. Freddie Mercury og Madonna.
I kan være stolte af jer selv – det er vi. Vi er især stolte af, at I har løftet i flok, og at I har gjort hinanden bedre i den lange proces, det er at sætte en musical op. Tak til alle; skuespillere, musikere, dansere, PR, scenografer, stylister, lærere og servicemedarbejdere. I gav os en musical, der vil sidde i hukommelsen meget længe.