Hvad vil du gerne vide noget om? Søg her og find det, du leder efter Søg for eksempel på Studieretninger Hvad leder du efter? Tast dit søgeord her

Fordufter karakterræset fra Staten? 

Den 6. april kom den såkaldte Reformkommission med de første anbefalinger. Én af disse anbefalinger lyder, at karaktergennemsnitskravet til universitetsuddannelser højest bør være 9.  

Endnu ved vi ikke, hvordan regeringen, eller for den sags skyld videregående uddannelser, vil håndtere dette udspil. Det er naturligvis helt afgørende, at der kan findes en ny og fornuftig model for optagelse på videregående uddannelser. Men hensigten – at sænke de høje karakterkrav – er rigtig. 

På Randers Statsskole har vi i en årrække arbejdet på at flytte elevernes fokus fra karakterer og tal til bevidsthed om læring, fordybelse og individuelt og fremadrettet arbejdsfokus. Samtidig har vi kæmpet mod, at stadigt højere adgangskrav til videregående uddannelser skal præge elevernes mindset. 

Denne virkelighed har vanskeliggjort det daglige skolearbejde i gymnasiet for en del af eleverne, der muligvis har haft mere opmærksomhed på at få 10 eller 12 i standpunktskarakter end på rent faktisk at dykke ned i fagenes faglighed, turde stille spørgsmål og arbejde med at forstå egne læringsmetoder. Et udpræget karakterfokus bidrager i værste fald til en kortsigtet og hæmmet læringseffekt.  

Når karakterer kommer til at fylde for meget i den daglige undervisning, vil der være elever, der bliver udfordret af dårligt selvværd, fordi deres karakterer ikke lever op til egne og andres forventninger. Disse elever vil ofte mistrives i læringskulturen og det med risiko for, at de ikke afslutter deres ungdomsuddannelse. 

Hvis der kan opnås politisk flertal for Reformkommissionens anbefaling, at alle gymnasieelever med et karaktergennemsnit på 9 eller derover, skal have mulighed for at søge ind på samtlige universitetsuddannelser, vil det sætte gymnasieeleverne mere fri. Der vil ikke være en forventning om, at en elev, der har opnået et højt gennemsnit, skal bruge dette gennemsnit til at komme ind på en uddannelse, som netop kræver et højt gennemsnit.  

En kommende studerende vil derved heller ikke skulle argumentere for, at der er tale om et interessevalg, hvis han eller hun med et studentereksamensgennemsnit på 11,5 vælger at blive folkeskolelærer i stedet for jordemoder. Elever på Randers Statsskole og på andre ungdomsuddannelser vil i det hele taget få mulighed for at udleve deres drømme om videregående uddannelse. Det vil uden tvivl både være til gavn for den enkelte elev og i høj grad også for det øvrige samfund. 

I forhold til dagligdagen og til skolearbejdet i gymnasiet vil det uden tvivl frisætte megen positiv læringsenergi, hvis politikerne tør nytænke optaget til videregående uddannelser. Vi får de bedste dyrlæger, sygeplejersker og tømrermestre, hvis alle elever på ungdomsuddannelserne kan have fokus på læring frem for et kontraproduktivt karakterræs. 

På Randers Statsskole er vi ikke i tvivl om, at vi med det – forhåbentligt (!) nye optagelsessystem til videregående universitetsuddannelser stadig fint kan motivere de elever, der skal forske i atomfysik, gensplejsning eller filologi efter studentereksamen, uden at det er karakterræset, der fremmer disse talenters motivation.

MP1-scaled-aspect-ratio-318-318