Hvad vil du gerne vide noget om? Søg her og find det, du leder efter Søg for eksempel på Studieretninger Hvad leder du efter? Tast dit søgeord her

Er det stadig nødvendigt med demokrati på skoleskemaet?

Til trods for, at der endnu ikke er udskrevet folketingsvalg, har denne begivenhed så godt som overhalet opmærksomheden på krigen i Ukraine, såvel i dagspressens spalteplads som på virtuelle medier.

Ud fra en demokratisk vurdering og ud fra vores politiske indsigt og vores politiske værdier, er det kun positivt, at vi har muligheden for at diskutere og muligheden for at give vores stemme til kende.

Demokratiet er os naturligt, og det er os derfor meget verdensfjernt, når det britiske magasin, The Economist, kan fortælle, at der er 59 autoritære regimer i verden, og at 37% af verdens befolkning lever under disse regimer og dermed ikke med den demokratiforståelse som er en selvfølgelighed for os. Det drejer sig om godt 1/3 af verdens befolkning.

Dertil kan vi lægge, at demokratiet i moderne tid i et vestligt (læs: demokratisk) land som USA næppe har været mere under pres end under stormen på kongressen i 2021, og at Donald Trump og hans MAGA-sympatisører vedvarende udfordrer det, som vi i vores verden forstår ved demokrati.

Folketingsvalg og valgfest på RS

Derfor skal vi også knuselske udsigten til endnu et folketingsvalg. Vi skal glæde os over, at folketingspolitikere vil løbe os på dørene og indtage kantiner og idrætshaller til valgdebatter. Vi skal glæde os over, at elever på Randers Statsskole igen ”går til valgfest” tirsdag eftermiddage for at diskutere og skabe opmærksomhed om den demokratiske valgproces.

I denne valg- og demokratibegejstring kan det næsten være vanskeligt at få armene ned som rektor på et alment gymnasium, hvis undervisning, omgangsformer og dagligliv skal bygge på demokratisk dannelse, åndsfrihed og ligeværd.

Blinde vinkler?

Derfor skal vi måske også bruge det kommende fokus på folketingsvalget til at kigge på, om vi på Randers Statsskole kunne have demokratisk blinde vinkler. Er det fx altid gennemskueligt, hvordan man som elev kan blive valgt til forskellige organer og udvalg? Oplever man som elev på Randers Statsskole, at ’min’ stemme er repræsenteret i de forskellige udvalg? Er der steder i vores organisation, hvor selvsupplering og måske nepotisme udfordrer den almindelige demokratiforståelse?

Der er helt sikkert mange områder, hvor elevdemokratiet med afsæt i gymnasiets elevråd og gymnasiets udvalgsarbejde, skaber en tydelig bevidsthed og forståelse. Vil man have indflydelse på de emner, som elevrådet arbejder med, må man stille op til det kommende elevrådsvalg. Det er til at forstå!

Hvis vi med samme målestok går alle vores øvrige organer og udvalg igennem, er billedet måske ikke så tydeligt. Hvad med de elever, der gerne vil være med i fx hueudvalg, festudvalg og caféudvalg. I disse nære processer skal vi som institution blive bedre til at arbejde med demokratiet og arbejde på at leve op til vores egne idealer. Ikke fordi disse udvalg ikke fungerer, men fordi vi altid skal efterstræbe at leve op til de demokratiske idealer, som vi ønsker, at vores samfund til at hvile på.

Derfor kan vi også fortløbende blive bedre til demokratiske processer på Randers Statsskole. Derfor skal vi også fortsat arbejde på at udvikle de repræsentative demokratier og styrke den transparens, som en demokratisk struktur skal kunne vurderes på. Derfor bliver vi aldrig færdige med at diskutere og udvikle på vores nære gymnasiedemokrati, og derfor vil en vigtig søjle i vores uddannelse fremdeles være demokratisk dannelse.

Derfor vil der fortsat være et stort behov for, at vi har demokrati på skoleskemaet. For demokrati bliver vi aldrig færdige med.

MP-ny-aspect-ratio-318-318