I løbet af de sidste måneder har et lille stykke computerteknologi skabt lige dele fascination og bestyrtelse. I den forgangne uge har lokalpressen interesseret sig for, hvordan den nye chatbot, ChatGPT, vil påvirke den undervisning på Randers Statsskole, som vi kender i dag.
Kort fortalt er chatbotten, der nu er kommet i en betaversion 2.0 frit tilgængelig for alle, en svar- og tekstmaskine, der – når man skriftligt stiller den et spørgsmål eller en opgave – kan give forholdsvis præcise og faglige svar, begrunde disse og i øvrigt generere en sammenhængende tekst.
Det diskuteres i mange sammenhænge, hvorvidt denne computerteknologi er tilstrækkelig ”dygtig” i alle faglige sammenhænge, men der er næppe tvivl om, at teknologien fortsat bliver bedre i de kommende måneder.
I gymnasiet arbejder eleverne i langt de fleste fag med skriftlige opgaver, bl.a. med det sigte at opøve skriftlige kompetencer og formidle et fagligt stof præcist og sammenhængende.
Derfor er det jo relevant at spørge, hvordan vi skal forholde os til de teknologiske muligheder, der ligger i brugen af chatbotten. Skal vi forbyde den, fordi det alligevel ikke giver mening at tilegne sig en skrivekompetence, som man blot kan sætte en computer til at lave? Eller skal vi tage teknologien ind i undervisningen, så vi kan lære at anvende den på en kritisk, konstruktiv måde?
Der findes modsatrettede svar på begge disse spørgsmål.
I det gymnasium, vi kender i dag, er det eleverne, der skal arbejde med de skriftlige kompetencer. Det skriftlige arbejde øger elevernes indsigt i fagene og deres forståelse for begreber, men den skriftlige kompetence er også helt fundamental i forbindelse med den skriftlige eksamen, som udgør en central del af en studentereksamen. Men blot fordi det er sådan lige nu, er det ikke en essentiel disciplin, vi skal fastholde for enhver pris.
Derfor kommer der i løbet af de næste år til at ske et paradigmeskifte – ikke kun i den gymnasiale undervisning, men i hele uddannelsessektoren. Vi skal fremover rette vores fokus mod det potentiale og den verden af muligheder som kendskab og forståelse af chatbottens anvendelse giver af perspektiver og begrænsninger.
Undervisningen i gymnasiet skal gerne afspejle, hvordan vi skal tilgå arbejde og udfordringer uden for undervisningen. Og i det ”almindelige liv” og på de uddannelser, som de unge mennesker tager efter gymnasiet, vil og skal den nyeste teknologi være naturlige arbejdsredskaber. Det kan tilsvarende være vanskeligt at forstille sig, at vi ikke for mange år siden havde taget lommeregneren ind i undervisningen. Lommeregneren har været med til at give os øget indsigt i kompliceret matematik på samme måde som vi må forvente, at chatbotten vil være med til at flytte perspektivet i vores øvrige fag.
Derfor kommer chatbotterne formentlig til at være en naturlig del af vores fremtidige undervisningsredskab, men de kommer på ingen måde til at erstatte undervisningen og arbejdet på en gymnasieuddannelse. Gymnasieuddannelsen vil forsat have fokus på faglig indsigt, forståelse af denne indsigt, arbejdet med etiske og moralske spørgsmål og ikke mindst forståelse for og diskussioner om, hvordan vi lever vores liv som medborgere i et samfundsfællesskab.
