Hvad vil du gerne vide noget om? Hvad kan man på Verdenslinjen? Søg for eksempel på Studieretninger Hvad leder du efter? Tast dit søgeord her

Dimissionstale, juni 2024
af rektor Mogens Pold

Kære forældre, jubilarer og ansatte
Denne tale er til årets studenter, men I må da meget gerne lytte med…

Vi bliver, hvad vi måler!

Kære studenter

I har jo stort set lige rejst jer fra det grønne bord i eksamenslokalet. I havde alle den afsluttende eksamen først på ugen. 3.a i oldtidskundskab, 3.z i biotek. Hest hedder cheval på fransk, og herfra gik det bare over stok og sten…

I var måske nok lidt nervøse, men I havde forberedt jer, og I havde gjort jer umage. Efterfølgende tog jeres familier imod med hue, tillykke og højt sommerhumør.

I dag er det så min tur til at være til den årlige eksamen med denne min dimissionstale. Lige som jer har jeg forberedt mig og forsøgt at gøre mig umage, men jeg ved også, at I er en kritisk studenter-flok.

For nu sidder I jo dér med al jeres lærdom om, hvordan man rent retorisk bygger den gode tale op. I har analyseret taler og tekster på flere sprog gennem jeres gymnasietid, så I ved nok, hvornår der skal fremlægges belæg for påstande, og hvornår der bør gribes til patos.

Men jeg ved også, at når I nu sidder kritisk og lytter til talen, så må jeg erkende, at jeg nu skal smage min egen – eller skoles – medicin. For i udgangspunktet har jeg jo slet ikke lyst til at blive evalueret og vurderet.

Det at blive vurderet har også været jeres vilkår, specielt igennem den sidste måned. I er blevet evalueret og testet i, hvad I har lært og fået ud af de tre år. I er blevet ’udprøvet’ som det officielt hedder. Men evalueringer og vurderinger må aldrig blive det vigtigste!

Hvad har omsorg med knubs og kærlighed at gøre?

Emma Holten er debattør og forfatter, og vi havde for et par år siden besøg af hende her på skolen. Hun har – i en moderne kontekst – en holdning til, hvordan vi mennesker bør omgås hinanden. Emma Holten holdt hos os et oplæg på baggrund af en sag om deling af nøgenbilleder, som hendes tidligere kæreste delte. Emma Holten forfægter det synspunkt, at det er skamfuldt for den person, der deler billederne, men at der derimod ikke bør være en udskamning af den person, der i tillid og kærlighed, deler noget meget privat med sin kæreste.

Emma Holten bygger i sin debutbog fra dette forår videre på temaerne udskamning, anstændighed og spørgsmålet om, hvordan vi skal være bevidste om og opmærksomme på, hvad vores fokus retter sig imod.

Emma Holten anfægter i sin bog ”Underskud” den måde, hvorpå vi opgør værdier i vores samfund. Hun angriber de økonomiske modeller, der kun i ringe grad anerkender og medregner værdien af omsorg og nærvær, men i stedet primært har fokus på værdien af det producerede og af det målbare.

Samtidig argumenterer Emma Holten for, at vores politiske system og dermed beslutningstagerne i vores land, ensidigt har overtaget et økonomisk samfundssyn på produktivitet og vækst.

Og i vores samfund, hvor bruttonationalproduktet er vores måleenhed, og hvor finansministeriet altid har ret, vil det til stadighed være mere positivt for samfundet, at en person udfører et lønnet arbejde fremfor at bruge tid på at passe og lege med sit barn, udvise nærvær over for sine forældre, skabe livskvalitet i lokalsamfundet eller i foreningslivet.

Emma Holten skriver bl.a: ”Omsorg er svær at måle, den flyder mellem mennesker, og den indfanges sjældent af løn eller af målinger af den enkeltes humane kapital.”
Og hun fortsætter: ”Vi ved, at vi bliver målt og vejet hele tiden. Big money, bad vibes.”

Det der stod tilbage, da jeg havde læst bogen, var, at fordi vi ikke kan…, ikke har redskaber til… eller har meget vanskeligt ved at måle effekten og produktiviteten af nærhed og omsorg, så kommer vi i vores økonomiske og politiske samfundsmodeller til at betragte værdien af omsorg og nærvær som en økonomisk underskudsforretning i BNP-sammenhæng. Heraf titlen på Emma Holtens bog, ”Underskud”.

Kan vi ikke måle noget, har det desværre meget ringe værdi i vores samfund.

Og selv om vi ikke kan måle det, kan omsorg være så afgørende essentiel, at vi ofte ikke har mulighed for at leve uden. Omsorg er for mennesker, som vand er for fisk.

Hvorfor er evalueringskulturen så central i gymnasiet?

Asger Kjær Sørensen, der er talsperson for DGS, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, udtaler i Politiken den 28. maj i år:

”Vi er børn af en folkeskolereform, nationale tests, fremdriftsreform, uddannelsesparathedsvurderinger og karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Vi er den første generation, der har haft hele vores tid i uddannelsessystemet i alt dette.” Det er altså dig, Julie, Josephine, Yusuf, Mads og alle I andre, der nu sidder med studenterhuerne på, som Asger Kjær Sørensen her taler om.

På jeres eksamensbevis, som I snart modtager, står der ca. 31 karakterer. Eksamensbeviset er et sammensurium af årskarakterer og prøvekarakterer. Dertil har I i jeres gymnasietid fået terminsprøvekarakterer og lovpligtige standpunktskarakterer.  Vi har dog heldigvis fået fjernet karaktererne i ”orden og flid”, som nogle af jer forældre eller jubilarer måske vil kunne huske fra jeres skoletid.

Det vil være et under, hvis I som nybagte studenter er slubbet igennem gymnasiet med mindre end 100 forskellige karakterer på de tre år. Og dette skal ses i sammenhæng med, at vi her på Randers Statsskole har forsøgt at udfase og nedtone alle delkarakterer og testkarakterer fra de enkelte afleveringer i fx dansk stil, samfundsfagsopgaver, mm. Her har I i stedet for fået en skriftlig eller mundtlig faglig evaluering.

Alligevel er I blevet pakket ind i tal. Tal, der forsøger at give et bud på, i hvor høj eller mindre grad, I lever op til de faglige mål i de enkelte fag. Tallene udmærker sig bedst, fordi de kan give et hurtigt overblik. Nogle af jer kunne måske have ønsket jer endnu flere karakterer. Navnlig hvis karaktererne er gode, kan de være med til at understrege og bekræfte jeres selvopfattelse. For andre af jer har karaktererne i bedste fald været et ligegyldigt element i gymnasiet eller i værste fald en evig kilde til uforløste forventninger, ambitioner og pres.

Det helt centrale ved denne flodbølge af karakterer er, at hvis karaktererne bliver brugt – og ikke mindst modtaget – rigtigt kan de opfylde den funktion, at du som elev ikke er i tvivl om, hvor du står rent fagligt. Og da vi i høj grad har indrettet optaget til de videregående uddannelser efter jeres karakterniveau, har I hele tiden kunnet følge med i, om den ene eller den anden videregående uddannelse har været inden for rækkevidde. Karaktererne må dog aldrig blive læst som udtryk for, hvem du ér, eller din berettigelse på dette sted. Karaktererne må aldrig kolonisere vores sind!

Karaktererne er vores målestok i gymnasiet

I det lys, skal vi huske på, at gymnasiets primære projekt har været at transformere jer fra nystartede elever i 1.g for tre år siden, til et ungt og forhåbentligt reflekteret menneske med blik for det hele menneske, for fællesskabets betydning og med et demokratisk udsyn.

Det er klare, men dog lidt diffuse mål, der vanskeligt lader sig indfange af et tal, en karakter, der kan tages med på dit karaktereark og beregnes et gennemsnit af. Det er derfor ikke målbare kompetencer i forhold til den målestok, vi anvender i gymnasiet.

Og I har forhåbentlig alle sammen været opmærksomme på, at vi heldigvis også har mange andre aktiviteter – formelle som uformelle her på skolen (band, kor, klima- og elevråd, fester og caféeftermiddage) som ikke afsluttes med en evaluering, men som forhåbentlig har været med til at sætte aftryk og gøre dig til den, du er nu, hvor du sidder med studenterhuen på, sammen med din klasse…

Og sammen med netop din klasse, sammen med dine klassekammerater, har de fællesskaber, der har udviklet sig fra dette samvær, på jeres hold/klasse, givet dig venskaber, måske kærlighed, måske knubs og måske konflikter, så du i dag står – eller sidder (!) med en anden indsigt og livserfaring end da du begyndte på Randers Statsskole for tre år siden. Alle disse kvaliteter ved et studenterliv på Staten kan meget vanskeligt måles og har kun i meget ringe grad og højst indirekte sat aftryk på dit eksamensbevis.

Det fagpersonlige og det personlige

Som rektor er mit job bl.a. at stå her.
Men samtidig lever jeg mit liv som privatperson med min familie. Og det er meningsfuldt for mig, når jeg slår græs til vores får på min røde Massey Ferguson på engene vest for Silkeborg.

Jeg vil med andre ord ikke blot vurderes som person i forhold til, om jeg gør det godt eller mindre godt som rektor. På forskellig vis har I, hver især stødt på karakterer i gymnasiet, som I havde håbet eller forventet kunne være bedre. Hvis ikke i tysk, så i idræt. Som person er du dog væsentlig mere end de faglige standpunkter og karaktererne, når du går ud herfra!

For nu er du student, men du har også hjulpet med at skabe et godt fællesskab for de andre elever i elevrådet.

For nu er du student med et eksamensbevis, men du er også den klassekammerat, der har udvist hensyn og omsorg, når en anden klassekammerat har haft vanskeligt ved at forstå en central biologisk sammenhæng.

For nu er du student med et eksamensbevis i hånden, men du er også den smilende gymnastiktræner, der gør det muligt, at Julie på 8 år kan lære at slå en baglæns salto i din gymnastikforening.

For nu er du student med et eksamensbevis i hånden fra Randers Statsskole, men du er også det livsbekræftende barnebarn, der giver sig tid til at kigge forbi din farmor for en kop kaffe eller for at hjælpe hende med indkøb.

I alle livets forhold er det centralt og vigtigt, at vi er bevidste om, at det levede liv også er alt det andet og mere, end det vi kan måle med de forskellige modeller for målestoksenheder som vi har.

Vi elsker at måle…

Lige siden Det Franske Videnskabsakademi i 1791 opfandt meter-enheden ved at beskrive den som en ti-milliontedel (1/10.000.000) af afstanden fra jordens geografiske ækvator til nordpolen – gennem Paris, må man forstå – har vi som individer og som samfund været besat af at måle! Og denne besættelse af at tælle, måle og veje går tydeligvis også endnu længere tilbage i tiden.

Fælles for denne efterstræbelse af måleenheder og tællerier ligger ambitionen om at kunne indfange virkeligheden. Og BNP, karakterer og andre enheder kan også anskueliggøre betydelige dele af virkeligheden.

Men prøv også at være undersøgende på:
Hvem er du til at være nærværende for dine kammerater? Hvem er du til opmuntre, sætte aktiviteter i gang, skabe optimisme, vise hensyn, vise omsorg, og hvem er du til at få en anden til at smile og måske ligefrem le?

Du må aldrig reducere dig selv til dét, vi blot kan måle!
Vi ved, at du er meget mere end det!

Hermed dimitterer jeg jer, studenterårgang 2024 fra Randers Statsskole. Tillykke med det!

 

Rektor-talestol-aspect-ratio-318-318