Hvad vil du gerne vide noget om? Hvad kan man på Verdenslinjen? Søg for eksempel på Studieretninger Hvad leder du efter? Tast dit søgeord her

Find linjen og kom godt på vej.

At være disciplineret og få øvet. At indstudere og fyre den af!

Har du også set “Løvens hule” og drømmer om at starte din egen virksomhed? Grubler du over, hvordan et containerskib på tværs i Suezkanalen kan have betydning for prisen på din computer og mobiltelefon? Kom inden for på Erhvervslinjen.
Elsker du idræt? Vil du udfordres fagligt og sportsligt og interesserer du dig for sundhedspolitik? Sportslinjen på Randers Statsskole giver dig både teoretisk ballast og sved på panden.
Er du til store fortællinger om stærke helte og antihelte eller vil du vide, hvor ord som demokrati, filosofi, diktator og mobiltelefon stammer fra? Har du undret dig over, hvorfor Statsskolen har søjler i skolegården og en skulptur af guden Hermes over Vestporten? Så tag et kig på Klassikerlinjen.
Verdenslinjen er måske for dig, der drømmer om at rejse ud i verden? Eller for dig, der har tænkt over, hvordan vi kan løse problemer på verdensplan, hvis vi ikke kan tale sammen og forstå hinanden. Drømmer du om at være med til at forme fremtiden gennem socialt engagement og klar kommunikation? Eller er du ivrig efter at debattere, skabe forandring og flytte holdninger? Så er Statslinjen måske den rette linje for dig.
Hvis du synes, at vilde vulkaner, orkaner og tsunamier er interessante eller har du virkelig lyst til at blande dig i klimadebatten, så prøv Statsskolens Geolinje og bliv klogere på resten af universet.
Har du lyst til at arbejde med vigtige og højaktuelle emner som genteknologi, epidemier og lægemiddelfremstilling, så besøg Biolinjen. Det er her, du prøver at lave kemiske synteser, der kan give nye løsninger på fremtidens udfordringer.
Naturvidenskabslinjen kan du udforske atomernes mystiske verden og beskæftige dig med bæredygtig energi. Du arbejder både teoretisk og eksperimentelt, og måske er det dig, der knækker koden?
Musiklinjen er for dig, der er vild med musik. Og for dig, der synes, det er sjovt at arbejde kreativt og projektorienteret. Her bliver du bedre til at performe, hvis du vil.

Stx på Randers Statsskole skal give dig viden og almendannelse, og den faglige bredde og fagenes indhold betyder, at du får et udgangspunkt for at kunne forholde dig kritisk og konstruktivt til den verden, der omgiver dig – natur, miljø, medmennesker, historie og samfund – og din egen plads i den! En stx-uddannelse er også en forberedelse til en videregående uddannelse. Den er derfor målrettet dig, der drømmer om at læse videre efter gymnasiet. Uddannelsen varer tre år og består af et grundforløb på tre måneder og et studieretningsforløb på to trekvart år. Grundforløbet er ens på alle studieretninger. Det introducerer dig til gymnasiet og nogle af gymnasiets fag og giver dig et indblik i blandt andet undervisningsformer og faglige krav, ligesom du får en vejledning i studieretningsvalget. Du kan se en oversigt over fagene i grundforløbet – og meget, meget mere –  i vores hæfte om linjer og studieretninger her.


Søg optagelse her

bfor22-aspect-ratio-318-318