Elevtrivsel, ETU og UVM

Resultaterne på skoleniveau 2021

Randers Statsskole har december 2021 gennemført den årlige, lovpligtige elevtrivselsundersøgelse med udgangspunkt i Børne- og Undervisningsministeriets spørgeramme. Undersøgelsen måler elevernes faglige og sociale trivsel inden for hovedområder som læringsmiljø, motivation, indsats, relationer, arbejdspres og mobning. Formålet er først og fremmest at afdække et eventuelt behov for særlige skoletiltag, der kan bidrage til øget trivsel.

Dataindsamling og –behandling er foretaget af Aspekt R & D Aps i perioden december og januar 2021/2022.

Resultaterne af undersøgelsen indgår i skolens årlige kvalitetsrapport, og det er således skolens kvalitetsudvalg bestående af elever, lærere og ledelse, der i foråret 2022 påbegynder udarbejdelsen af handleplaner på baggrund af undersøgelsens resultater. Disse vil fremgå af skolens Kvalitetsrapport 2022.

Seneste opfølgning på ETU fremgår af skolens handleplan på baggrund af skolens Kvalitetsrapport 2021 (herunder ETU), som kan ses øverst på siden om Kvalitetsudvikling HER.

Resultaterne på skoleniveau 2020

Undervisningsmiljøvurdering og handleplan 2022  

I nedenstående præsenteres resultaterne af seneste undervisningsmiljøvurdering af det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø foretaget november og december 2022.  

Klasselokalerne  

Et flertal af eleverne (59,9%) vurderer, at undervisningsforholdene på skolen, fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, er meget gode, gode eller passende. Af elevernes kommentarer fremgår det dog, at der er et ønske om større borde i de naturvidenskabelige lokaler. Et stort flertal af eleverne erklærer sig enige i, at lyset i   undervisningslokalerne er passende. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt undervisningslokalerne er indrettet, så de virker inspirerende, svarer 50,9%, at de er helt eller delvist enige, mens 36,4% hverken er enige eller uenige. Af kommentarerne fremgår det, at der er et ønske om mere udsmykning, det fremgår imidlertid ikke hvor, men det formodes at omhandle de lokaler der endnu ikke har fået opsat akustikplader med kunsttryk. Sidst men ikke mindst kommenteres temperaturen i klasselokalerne, hvor et flertal af eleverne er utilfredse med temperaturen i lokalerne, når det er koldt udenfor.  

Handleplan 

I forhold til ønsket om større borde i de naturvidenskabelige lokaler vurderes det, at et sådant tiltag vil have konsekvenser for afviklingen af andre aktiviteter i lokalerne, herunder eksperimentelt arbejde. Størrelsen på bordene må derfor ses som en afvejning mellem flere forskellige hensyn, der samlet set giver det bedste undervisningsmiljø.  

Med hensyn til udsmykningen af lokaler er der igangsat en proces i skolens kunst- og bygningsudvalg. Processen forventes afsluttet i løbet af 2023. 

Temperaturen i klasselokalerne skal ses i sammenhæng med den aktuelle energikrise (2022), hvor alle offentlige institutioner er blevet pålagt at holde temperaturen på 19 grader. Det er således et atypisk billede. En sideeffekt af, at temperaturen i klasselokalerne er lav, er, at eleverne i mindre grad end normalt får luftet ud i frikvartererne, hvilket medfører en forringet luftkvalitet.  På baggrund af kommentarerne indkøbes og opsættes der udstyr til at måle luftkvaliteten i lokalerne. Samtidig opfordres eleverne til at aktivere den manuelle udluftning, når der er behov for det.  

Fællesområderne 

65,9% af eleverne svarer, at de er enige eller meget enige i, at fællesarealerne er spændende at opholde sig i, mens 22,3% hverken er enige eller uenige. Et stort flertal af eleverne erklærer sig meget enige (35,1%) eller enige (50,9%) i, at de godt kan lide de steder på skolen hvor der kan laves gruppearbejde. Til gengæld er der færre, der erklærer sig helt enige (16,2%) eller enige (28,5) i, at de godt kan lide de steder på skolen, hvor de kan arbejde individuelt. Det fremgår ikke af kommentarerne, om der er et ønske om flere pladser til at arbejde individuelt og i så fald af hvilken karakter. Spørgsmålet vil derfor blive vendt med elevrådet.       

Handleplan 

I forhold til spørgsmålet om områder til individuelt arbejde, igangsættes der en proces i elevrådet med henblik på at afdække, hvor stort behovet er, og hvilke kriterier pladserne til individuelt arbejde skal opfylde. Elevrådets input vil blive medtænkt i den helhedsplan for skolen, der er ved at blive udarbejdet.  

Rengøring og vedligeholdelse  

Et stort flertal af eleverne (74,6%) vurderer, at gymnasiets rengøring og vedligeholdelsesstandard er god eller meget god. Resten af eleverne er hverken tilfredse eller utilfredse med standarden. Eleverne udtrykker også tilfredshed med skolens toiletfaciliteter. Der er således 55% af eleverne, der vurderer toiletfaciliteterne til at være gode eller meget gode. Af elevernes kommentarer fremgår det, at der på enkelte toiletter har været problemer med at skylle ud, og at der sidst på dagen kan mangle sæbe i dispenserne samt papirhåndklæder. Det bemærkes endvidere, at der er en dør eller to på pigetoilettet, hvor låsen bør skiftes. Der efterspørges endvidere flere pigetoiletter. 

Handleplan  

Forudsætningen for, at der kan opretholdes en høj rengøringsstandart på gymnasiet er, at eleverne efterlader lokalerne i opryddet stand og sørger for at stolene er sat op efter sidste time. Derfor pågår der et stadigt arbejde med at udvikle en kultur, hvor elever og ansatte i fællesskab sikrer dette. Desuden er bygningsudvalget i gang med at afprøve forskellige kildeaffaldssystemer til sortering. 

Hvad toiletterne angår, har skolens pedel på baggrund af kommentarerne gennemgået alle toiletterne og udbedret manglerne i forhold til at kunne låse dørene og skylle ud. Rengøringspersonalet er opmærksomme på, at det kan være svært at få antallet af papirhåndklæder til at strække til hele dagen, hvorfor et nyt system overvejes.  

En udvidelse og opkvalificering af toiletfaciliteterne generelt indgår i planerne for den renovering og ombygning af gymnasiet, der påbegyndes i 2024.