Kvalitetsrapporter
-
Kvalitetsrapport, opfølgning og handleplaner
Randers Statsskole 2022Den årlige interne kvalitetsrapport/selvevaluering er udarbejdet med baggrund i Randers Statsskoles kvalitetssystem. Udgangspunktet for kvalitetsarbejdet er de nationale retningsgivende mål, der lyder:
•Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige, som de kan.
•En større andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse.
•Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.
Handleplaner
Gymnasiets kvalitetsudvalg har opstillet en række indikatorer, der årligt følges og undersøges. Heri indgår den årlige elevtrivselsmåling/ETU. På baggrund af disse undersøgelser, hvis resultater fremgår af gymnasietskvalitetsrapport2022, har kvalitetsudvalget i samarbejde med MIO udpeget to områder, der umiddelbart kræver særlig opmærksomhed i skoleåret 2022/23.
Det understreges, at der fortløbende er fokus på andre indikatorer i forlængelse af kvalitetsarbejdet/rapporten, eksempelvis fravær og elevtrivsel, lærer-og undervisningsudvikling, og at der jævnligt iværksættes tiltag på individ-, skole-og klasseniveau.
1. Fokus på matematikfaget-overgangen fra grundskole til gymnasium
Matematikfaggruppen skal i samråd med ledelsen fra skoleåret 2022 iværksætte yderligere tiltag, der formodes at kunne medvirke til, at elevernes faglige udbytte af matematikundervisningen øges, og resultatet forbedres. Omdrejningspunktet for tiltagene er matematikundervisningen (og skemalægningen) i grundforløbet, der bl.a. skal havesærligt fokus på at forbedre elevernes muligheder for at opsøge faglig hjælp, herunder at gøre studiecaféen attraktiv.
Øvrige tiltag, der er iværksat de foregående år, fortsætter.
2. Elevernes lektielæsning og arbejde med skriftlige opgaverI regi af det kommende aktionslæringsforløb (foråret 2023) udarbejder pædagogisk udvalg forslag til, hvorledes elevernes motivation for og udbytte af lektielæsning forbedres gennem særligt fokus på faglig læsning.Ledelsen udarbejder i samråd med relevante strategiudvalg en model for arbejdet med ”Omlagt fordybelsestid” i fag på A-niveau og udvalgte fag på B-niveau. Formålet skal være, at dele af elevernes skriftlige arbejde finder sted på skolen med mulighed for lærerhjælp og vejledning.Sammenhængen mellem handleplaner og indikatorer
Indikator 1: Særlige (faglige) tilbud efter skoletid
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at elever udvikler sig fagligt, hvis de får konkret og pædagogisk hensigtsmæssig hjælp uden for den traditionelle hold-/klasseundervisning. Hjælpen eller vejledningen kan finde sted i regi af studiecafé, SRP-café og værksteder eller lignende, hvor fokus er på konkrete behov, eller i en mere lærerstyret form som ’matematik+’ eller ’ekstra-matematik’.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Antal tilmeldte på holdet ”ekstra matematik”
•Antal brugere af Studiecaféen
•Fokusgruppe-interviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 1.
Indikator 2: Karakterer
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at potentialet for et fagligt løft er større i nogle fag end andre.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Skriftlige eksamenskarakterer fordelt på fag
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 1
Indikator 3: Lærernes kompetencer
Beskrivelse: Vi forventer, at det, at lærerne til stadighed udvikler undervisningen og søger at tilpasse den fagets og elevgruppens udvikling og sammensætning, har en positiv indvirkning på, hvor dygtige eleverne kan blive.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til yderligere tiltag i skoleåret 2022/23.
Indikator 4: Undervisningsdifferentiering ifm. den almindelige daglige undervisning
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at elever lærer bedre, hvis undervisningen tager udgangspunkt i deres individuelle faglige niveau.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 2.
Indikator 5: Arbejdsindsats og faglige udfordringer
Beskrivelse: Når elever skal lære, skal der være en form for drivkraft til stede, hvad enten denne måtte komme indefra eller udefra. Vi har en forventning om, at eleverne bliver dygtigere, jo større denne drivkraft er.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 2.
Indikator 6: Fravær og frafald
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at der er en positiv sammenhæng mellem fremmøde-/ afleveringsfrekvens og elevernes læring og trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Statistik over frafald
•Statistik over frafaldsårsag
•Statistik over fravær
•Statistik over manglende afleveringer
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at fastholde allerede igangværende tiltag.
Indikator 7: Overgang til videregående uddannelser
Beskrivelse: Vi forventer, at der er en sammenhæng mellem elevernes kendskab til de videregående uddannelser (korte-, mellemlange-og lange-) deres mulighed for vejledning og det faktum, at de påbegynder en videregående uddannelse.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Uddannelsesfrekvens videregående uddannelse
•Antal vejledningssamtaler på skolen ved Studievalg Danmark
•Uddannelser repræsenteret ved ’alumnedag’Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til yderligere handling.
Indikator 8: Trivsel på skolen
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at den generelle stemning og miljøet på skolen har stor betydning for den enkelte elevs trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til yderligere handling.
Indikator 9: Trivsel i klassen
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at klassen har stor betydning for den enkelte elevs trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til yderligere handling.
Indikator 10: Mobning
Beskrivelse: Trivslen er ikke alene afhængig af mobning, men også af frygten for evt. mobning. Derfor har vi en formodning om, at nultolerance for mobning er en forudsætning for generel trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til handling.
Indikator 11: Sociale aktiviteter
Beskrivelse: Vi har en formodning om, at elevernes deltagelse i sociale-og frivillige aktiviteter kan være med til at styrke deres trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Andel af elever, der deltager i afslutningsfest
•Andel af elever, der deltager i kortur
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til handling.
Kvalitetsudvalget, august 2022
Randers Statsskoles kvalitetssystem
Formål
Kvalitetssystemet danner ramme for systematiske og regelmæssige selvevalueringer af gymnasiets uddannelse og undervisning og sikrer dermed en løbende udvikling af undervisningen og de forhold, der har indflydelse på den. Systemet har såvel internt som eksternt fokus.
Formålet er internt at sikre gymnasiets fortsatte refleksion over undervisning og skolehverdag bl.a. ved hjælp af systematiske evalueringer af de aktiviteter, som løbende sættes i værk for at forbedre og udvikle uddannelsen i relation til målsætningen, og ved opfølgning på disse evalueringer.
Eksternt – over for Undervisningsministeriet, elever, forældre og andre interessenter – skal kvalitetssystemet informere om skolens fortsatte udviklingsarbejde og dokumentere, at skolen arbejder bevidst med at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med de mål, som er fastsat i STX-bekendtgørelsen – herunder målene for de enkelte fag.
Kvalitetsudviklingen og selvevalueringen tager naturligt afsæt i skolens værdigrundlag og målsætning.
Lovgrundlag og forskrifter
Randers Statsskoles arbejde med kvalitetsudvikling og resultatvurdering har baggrund i Gymnasieloven (Lov nr 1716 af 27/12/2016), bekendtgørelse om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser (BEK nr. 497 af 18/05/2017), den dertilhørende Vejledning samt Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne (LBK nr. 771 af 10/06/2015)
Af bekendtgørelsen fremgår det blandt andet, at:
- Institutionen anvender sit system efter lovens § 71 til kvalitetsudvikling og resultatvurdering med henblik på, at institutionen sætter egne mål for og udvikler kvaliteten i sine gymnasiale uddannelser og enkeltfag og opnår resultater i uddannelserne (§ 59)
- Kvalitetssystemet skal indeholde en procedure for en årlig selvevaluering og den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering (§ 60).
- Institutionens kvalitetssystem skal fastlægge en procedure for inddragelse af elever og lærere og skal omfatte selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes/kursisternes faglige niveau, trivsel samt overgang til videregående uddannelse (§ 60, stk. 2)
- Institutionen beslutter, hvordan dens evalueringsstrategi og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem (§ 61)
- På grundlag af selvevalueringen udarbejder institutionen årligt en skriftlig opfølgningsplan (§ 62).
Elevtrivselsmåling
Af bekendtgørelsen fremgår det endvidere:
- Som led i institutionens selvevaluering gennemfører institutionen årligt en måling af elevernes trivsel (§ 63) ved at anvende et spørgeskema, som den får eleverne til at udfylde og besvare. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter indholdet af skemaet og gør det tilgængeligt på ministeriets hjemmeside.
Nationale retningsgivende mål og værdigrundlag
Som det fremgår af ovenstående (§ 60) forudsætter kvalitetssystemet udvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse, svarende til de retningsgivende nationale mål, som lyder:
- Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige, som de kan
- En større andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse
- Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.
Dermed tager Randers Statsskoles kvalitetssystem også udgangspunkt i målsætningen:
Randers Statsskole er et gymnasium, der arbejder målrettet med at gøre alle elever – uanset baggrund og niveau – så dygtige som muligt under bedst mulige forhold, og hvor udvikling af undervisning og medarbejdere er en naturlig del af hverdagen.
I sit værdigrundlag lægger skolen vægt på, at ligeværdighed, gensidig respekt og rummelighed skal være centralt. Gymnasiet har tradition for en udvalgsstruktur, der sikrer alle elever og personalegrupper del i og indflydelse på skolehverdag og udvikling. Evalueringsstrategierne tilstræber derfor – alt efter fokusområde – inddragelse af både elever, ansatte og øvrige interessegrupper.
Medarbejder- og elevindflydelse på beslutningsprocesser søges generelt sikret gennem gymnasiets organisationsstruktur, som beskrevet i ”Aftale om samarbejdsstruktur”.
Kvalitetssystemet
Med dette kvalitetssystem konkretiseres gymnasiets værdier og de nationale mål i lokale målsætninger og procedurer til implementering, evaluering og arbejdet med nye handlingsplaner. Formålet med kvalitetssystemet er at skabe kvalitet inden for de dele af skolens virke, der har at gøre med undervisningen. Gymnasiets selvevaluering er en væsentlig del af kvalitetssystemet. Resultatet af selvevalueringen offentliggøres årligt i en rapport.
Kvalitetssystemets opbygning
Tidsplan
Udgangspunktet for skolens systematiske kvalitetsudvikling er kvalitetscirklen, der ses på figuren nedenfor. I kvalitetscirklen er der fire trin – planlægning, udførelse, undersøgelse og handling. Gennemløb af kvalitetscirklen efterfølges af et nyt gennemløb.
Helt overordnet beskriver kvalitetscirklen også et årligt gennemløb:
- Trin 1. Planlægning af nye skoleindsatser finder sted hvert år i maj – juni.
- Trin 2: Udførelse af nye skoleindsatser finder sted i august – februar.
- Trin 3: Undersøgelse og evaluering af nye skoleindsatser finder sted i februar – maj.
- Trin 4: Handlinger, der skal forbedre skoleindsatserne aftales i juni-august.
Kvalitetssystemets tre niveauer
Kvalitetssystemet er er opdelt i tre niveauer: skole-, undervisnings- og elevniveau.
Som figuren forsøger at illustrere, er skoleniveauet det overordnede niveau, der omfatter både undervisning og elever. På dette niveau handler det blandt andet om at sikre, at der arbejdes med kvalitet på de underordnede niveauer. Tilsvarende er undervisningsniveauet overordnet elevniveauet og indbefatter således en sikring af, at fx indsatser i undervisningen rammer elevernes behov. At eleverne er i centrum er ikke tilfældigt – Kvalitetssystemet omdrejningspunkt er elevernes trivsel og læring.
Indikatorer
Med udgangspunkt i de ovenfor nævnte nationale retningsgivende mål har vi opstillet en række indikatorer, der repræsenterer udvalgte områder, som efter vores opfattelse har særlig betydning for kvaliteten i arbejdet på skolen.
Særlige projekter
Når der planlægges omfangsrige projekter, benyttes en særlig skabelon i det arbejde, der skal sikre kvaliteten. Skabelonen bygger på kvalitetscirklen og indeholder en række indikatorer. For nærmere indhold henvises til bilag 1.
Inddragelse
Inddragelse af elever, medarbejdere, ledelse og bestyrelse er et centralt element i arbejdet med kvalitetsudviklingen. Skolens MIO-udvalg har nedsat et udvalg bestående af elev-, lærer- og ledelsesrepræsentanter, ”Kvalitetsudvalget”, hvis primære opgave er at inddrage andre interessenter i deres analyse af de områder, som indikatorerne repræsenterer. Denne inddragelse sker i tæt samarbejde med MIO, der også uddelegerer arbejdet med at udarbejde eventuelle handlingsplaner. Arbejdet kan uddelegeres til bestyrelse og elevråd samt ledelse og andre ansatte/udvalg.
Selvevaluering
Det egentlige arbejde med kvalitetssystemet er gymnasiets selvevaluering. Det skal forstås på den måde, at det årlige gennemløb med fokus på indikatorerne sikrer, at gymnasiets evaluerer egen praksis og resultater med henblik på at udarbejde nye handlingsplaner. Indikatorerne, resultaterne, målingerne og opfølgningsplaner beskrives hvert år i en rapport. Rapporten udkommer hvert år i juni måned.
Henvisning til lovgrundlag
BEK nr 1117 af 28/12/2001 – Bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut m.v. § 4, stk. 2
LBK nr 810 af 20/06/2018 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
BEK nr 497 af 18/05/2017 – Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser
Evalueringspraksis
I henhold til Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser § 19 skal gymnasiet sikre, at der dels finder en undervisningsevaluering sted, dels en intern evaluering af eleverne.
Evaluering af undervisningen
Eleverne skal løbende – normalt efter hvert undervisningsforløb i de enkelte fag – have lejlighed til at evaluere undervisningen. Evalueringerne er et led i gymnasiets fortsatte bestræbelse på at højne elevernes udbytte af undervisningen og deres trivsel i det hele taget. Den enkelte lærer har ansvaret for, at undervisningsevalueringen finder sted, ligesom læreren skal sikre, at resultatet drøftes med eleverne og indgår i den videre undervisningsplanlægning. Der anvendes over tid forskellige evalueringsformer evt. efter drøftelse med eleverne.
Randers Statsskole har de senere år arbejdet med øget elevinddragelse i undervisningen med særligt fokus på undervisningsudvikling og evaluering, idet målet samtidig har været at bevidstgøre eleverne om egne læreprocesser. Arbejdet, der finder sted i regi af aktionslæringsprojekter har følgende trin:
- Elevens refleksion over egen læringspraksis – hvor er udbyttet størst?
- Elevens formidling af og tilbagemelding til læreren i forhold til læring og undervisningspraksis
- Lærerens refleksion, kollegiale diskussion og didaktiske justering af undervisningspraksis
Evaluering af eleverne
Evalueringen af eleverne er såvel summativ som formativ, og den skal sikre, at eleverne løbende gøres bevidst om det faglige standpunkt, ligesom det skal være tydeligt for den enkelte elev, hvordan hun eller han fremadrettet kan arbejde mod næste udviklingsmål.
Den summative evaluering finder sted tre gange årligt for 2.- og 3.g -elever og to gange årligt for 1.g-elever. Dertil kommer karakterer i forbindelse med prøver og eksamener, interne såvel som eksterne. Standpunktskaraktererne følges op af en evalueringssamtale med den enkelte elev, ligesom der i forbindelse med karaktergivningen afholdes lærerforsamlingsmøder med henblik på at drøfte den enkelte elevs standpunkt og udbytte af undervisningen.
Den formative evaluering sker løbende, finder sted i forskellige sammenhænge og kan have mange former. Randers Statsskole arbejder strategisk med professionalisering af den faglige, formative evaluering. Hensigten er at opkvalificere, fremme og systematisere den faglige fremadrettede evalueringssamtale lærer og elev imellem, så eleven efterlades med klarhed over eget fagligt niveau og et tydeligt arbejdsfokus – herunder at ændre elevernes mindset fra præstation til udvikling og læringsbevidsthed. Den formative evaluering, der kan være såvel mundtlig som skriftlig, sker fx i forbindelse med:
- Samtaler i forbindelse med den daglige undervisning
- Retning og kommentering af elevernes individuelle eller gruppebaserede besvarelser af opgaver
- Kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder undervejs i processen
Konkret arbejdes med ”omlagt fordybelsestid” i fag med skriftlig dimension. Dette muliggør, at eleverne arbejder med skriftlige opgaver på skolen og med en lærer til stede, der således kan vejlede, kommentere og evaluere elevernes arbejde undervejs i selve skriveprocessen.
