Kvalitetsudvikling

Randers Statsskoles kvalitetssystem 

Formål 

Kvalitetssystemet danner ramme for systematiske og regelmæssige selvevalueringer af gymnasiets uddannelse og undervisning og sikrer dermed en løbende udvikling af undervisningen og de forhold, der har indflydelse på den. Systemet har såvel internt som eksternt fokus. 

Formålet er internt at sikre gymnasiets fortsatte refleksion over undervisning og skolehverdag bl.a. ved hjælp af systematiske evalueringer af de aktiviteter, som løbende sættes i værk for at forbedre og udvikle uddannelsen i relation til målsætningen, og ved opfølgning på disse evalueringer. 

Eksternt – over for Undervisningsministeriet, elever, forældre og andre interessenter – skal kvalitetssystemet informere om skolens fortsatte udviklingsarbejde og dokumentere, at skolen arbejder bevidst med at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med de mål, som er fastsat i STX-bekendtgørelsen – herunder målene for de enkelte fag. 

Kvalitetsudviklingen og selvevalueringen tager naturligt afsæt i skolens værdigrundlag og målsætning. 

Lovgrundlag og forskrifter 

Randers Statsskoles arbejde med kvalitetsudvikling og resultatvurdering har baggrund i Gymnasieloven (Lov nr 1716 af 27/12/2016), bekendtgørelse om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser (BEK nr. 497 af 18/05/2017), den dertilhørende Vejledning samt Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne (LBK nr. 771 af 10/06/2015) 

Af bekendtgørelsen fremgår det blandt andet, at: 

• Institutionen anvender sit system efter lovens § 71 til kvalitetsudvikling og resultatvurdering med henblik på, at institutionen sætter egne mål for og udvikler kvaliteten i sine gymnasiale uddannelser og enkeltfag og opnår resultater i uddannelserne (§ 59) 
•  Kvalitetssystemet skal indeholde en procedure for en årlig selvevaluering og den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering (§ 60). 
• Institutionens kvalitetssystem skal fastlægge en procedure for inddragelse af elever og lærere og skal omfatte selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes/kursisternes faglige niveau, trivsel samt overgang til videregående uddannelse (§ 60, stk. 2) 
• Institutionen beslutter, hvordan dens evalueringsstrategi og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem (§ 61) 
• På grundlag af selvevalueringen udarbejder institutionen årligt en skriftlig opfølgningsplan (§ 62). 

Elevtrivselsmåling 

Af bekendtgørelsen fremgår det endvidere: 

• Som led i institutionens selvevaluering gennemfører institutionen årligt en måling af elevernes trivsel (§ 63) ved at anvende et spørgeskema, som den får eleverne til at udfylde og besvare. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter indholdet af skemaet og gør det tilgængeligt på ministeriets hjemmeside. 

Nationale retningsgivende mål og værdigrundlag 

Som det fremgår af ovenstående (§ 60) forudsætter kvalitetssystemet udvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse, svarende til de retningsgivende nationale mål, som lyder: 

• Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige, som de kan 
• En større andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse 
• Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.    

Dermed tager Randers Statsskoles kvalitetssystem også udgangspunkt i målsætningen:  

Randers Statsskole er et gymnasium, der arbejder målrettet med at gøre alle elever – uanset baggrund og niveau – så dygtige som muligt under bedst mulige forhold, og hvor udvikling af undervisning og medarbejdere er en naturlig del af hverdagen.  

I sit værdigrundlag lægger skolen vægt på, at ligeværdighed, gensidig respekt og rummelighed skal være centralt. Gymnasiet har tradition for en udvalgsstruktur, der sikrer alle elever og personalegrupper del i og indflydelse på skolehverdag og udvikling. Evalueringsstrategierne tilstræber derfor – alt efter fokusområde – inddragelse af både elever, ansatte og øvrige interessegrupper.  

Medarbejder- og elevindflydelse på beslutningsprocesser søges generelt sikret gennem gymnasiets organisationsstruktur, som beskrevet i ”Aftale om samarbejdsstruktur”. 

Kvalitetssystemet 

Med dette kvalitetssystem konkretiseres gymnasiets værdier og de nationale mål i lokale målsætninger og procedurer til implementering, evaluering og arbejdet med nye handlingsplaner. Formålet med kvalitetssystemet er at skabe kvalitet inden for de dele af skolens virke, der har at gøre med undervisningen. Gymnasiets selvevaluering er en væsentlig del af kvalitetssystemet. Resultatet af selvevalueringen offentliggøres årligt i en rapport. 

Kvalitetssystemets opbygning 

Tidsplan 

Udgangspunktet for skolens systematiske kvalitetsudvikling er kvalitetscirklen, der ses på figuren nedenfor. I kvalitetscirklen er der fire trin – planlægning, udførelse, undersøgelse og handling. Gennemløb af kvalitetscirklen efterfølges af et nyt gennemløb.  

Helt overordnet beskriver kvalitetscirklen også et årligt gennemløb: 

• Trin 1. Planlægning af nye skoleindsatser finder sted hvert år i maj – juni. 
• Trin 2: Udførelse af nye skoleindsatser finder sted i august – februar. 
• Trin 3: Undersøgelse og evaluering af nye skoleindsatser finder sted i februar – maj. 
• Trin 4: Handlinger, der skal forbedre skoleindsatserne aftales i juni-august. 

Kvalitetssystemets tre niveauer 

Kvalitetssystemet er er opdelt i tre niveauer: skole-, undervisnings- og elevniveau. 

Som figuren forsøger at illustrere, er skoleniveauet det overordnede niveau, der omfatter både undervisning og elever. På dette niveau handler det blandt andet om at sikre, at der arbejdes med kvalitet på de underordnede niveauer. Tilsvarende er undervisningsniveauet overordnet elevniveauet og indbefatter således en sikring af, at fx indsatser i undervisningen rammer elevernes behov. At eleverne er i centrum er ikke tilfældigt – Kvalitetssystemet omdrejningspunkt er elevernes trivsel og læring. 

Indikatorer 

Med udgangspunkt i de ovenfor nævnte nationale retningsgivende mål har vi opstillet en række indikatorer, der repræsenterer udvalgte områder, som efter vores opfattelse har særlig betydning for kvaliteten i arbejdet på skolen.  

Særlige projekter 

Når der planlægges omfangsrige projekter, benyttes en særlig skabelon i det arbejde, der skal sikre kvaliteten. Skabelonen bygger på kvalitetscirklen og indeholder en række indikatorer. For nærmere indhold henvises til bilag 1. 

Inddragelse 

Inddragelse af elever, medarbejdere, ledelse og bestyrelse er et centralt element i arbejdet med kvalitetsudviklingen. Skolens MIO-udvalg har nedsat et udvalg bestående af elev-, lærer- og ledelsesrepræsentanter, ”Kvalitetsudvalget”, hvis primære opgave er at inddrage andre interessenter i deres analyse af de områder, som indikatorerne repræsenterer. Denne inddragelse sker i tæt samarbejde med MIO, der også uddelegerer arbejdet med at udarbejde eventuelle handlingsplaner. Arbejdet kan uddelegeres til bestyrelse og elevråd samt ledelse og andre ansatte/udvalg.  

Selvevaluering 

Det egentlige arbejde med kvalitetssystemet er gymnasiets selvevaluering. Det skal forstås på den måde, at det årlige gennemløb med fokus på indikatorerne sikrer, at gymnasiets evaluerer egen praksis og resultater med henblik på at udarbejde nye handlingsplaner. Indikatorerne, resultaterne, målingerne og opfølgningsplaner beskrives hvert år i en rapport. Rapporten udkommer hvert år i juni måned. 

Henvisning til lovgrundlag

BEK nr 1117 af 28/12/2001 – Bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut m.v. § 4, stk. 2
LBK nr 810 af 20/06/2018 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
BEK nr 497 af 18/05/2017 – Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser 

Evalueringspraksis 

I henhold til Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser § 19 skal gymnasiet sikre, at der dels finder en undervisningsevaluering sted, dels en intern evaluering af eleverne. 

Evaluering af undervisningen 

Eleverne skal løbende – normalt efter hvert undervisningsforløb i de enkelte fag – have lejlighed til at evaluere undervisningen. Evalueringerne er et led i gymnasiets fortsatte bestræbelse på at højne elevernes udbytte af undervisningen og deres trivsel i det hele taget. Den enkelte lærer har ansvaret for, at undervisningsevalueringen finder sted, ligesom læreren skal sikre, at resultatet drøftes med eleverne og indgår i den videre undervisningsplanlægning. Der anvendes over tid forskellige evalueringsformer evt. efter drøftelse med eleverne.  

Randers Statsskole har de senere år arbejdet med øget elevinddragelse i undervisningen med særligt fokus på undervisningsudvikling og evaluering, idet målet samtidig har været at bevidstgøre eleverne om egne læreprocesser. Arbejdet, der finder sted i regi af aktionslæringsprojekter har følgende trin: 

• Elevens refleksion over egen læringspraksis – hvor er udbyttet størst? 
• Elevens formidling af og tilbagemelding til læreren i forhold til læring og undervisningspraksis  
• Lærerens refleksion, kollegiale diskussion og didaktiske justering af undervisningspraksis 

Evaluering af eleverne 

Evalueringen af eleverne er såvel summativ som formativ, og den skal sikre, at eleverne løbende gøres bevidst om det faglige standpunkt, ligesom det skal være tydeligt for den enkelte elev, hvordan hun eller han fremadrettet kan arbejde mod næste udviklingsmål.  

Den summative evaluering finder sted tre gange årligt for 2.- og 3.g -elever og to gange årligt for 1.g-elever. Dertil kommer karakterer i forbindelse med prøver og eksamener, interne såvel som eksterne. Standpunktskaraktererne følges op af en evalueringssamtale med den enkelte elev, ligesom der i forbindelse med karaktergivningen afholdes lærerforsamlingsmøder med henblik på at drøfte den enkelte elevs standpunkt og udbytte af undervisningen. 

Den formative evaluering sker løbende, finder sted i forskellige sammenhænge og kan have mange former. Randers Statsskole arbejder strategisk med professionalisering af den faglige, formative evaluering. Hensigten er at opkvalificere, fremme og systematisere den faglige fremadrettede evalueringssamtale lærer og elev imellem, så eleven efterlades med klarhed over eget fagligt niveau og et tydeligt arbejdsfokus – herunder at ændre elevernes mindset fra præstation til udvikling og læringsbevidsthed. Den formative evaluering, der kan være såvel mundtlig som skriftlig, sker fx i forbindelse med: 

• Samtaler i forbindelse med den daglige undervisning 
• Retning og kommentering af elevernes individuelle eller gruppebaserede besvarelser af opgaver  
• Kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder undervejs i processen 

Konkret arbejdes med ”omlagt fordybelsestid” i fag med skriftlig dimension. Dette muliggør, at eleverne arbejder med skriftlige opgaver på skolen og med en lærer til stede, der således kan vejlede, kommentere og evaluere elevernes arbejde undervejs i selve skriveprocessen.