Hvad vil du gerne vide noget om? Hvad kan man på Verdenslinjen? Søg for eksempel på Studieretninger Hvad leder du efter? Tast dit søgeord her

Elev på Randers Statsskole 2024 

Ansøgningsfrist
Du skal senest den 1. marts 2024 søge om optagelse på Randers Statsskole via optagelse.dk.

Tidsplan for optagelsesprocessen 2024, hvis du er uddannelsesparat 

1. marts 2024:
Du sender din ansøgning via optagelse.dk. Optagelse.dk åbner for ansøgere den 15. januar 2024.
I månederne herefter behandler ministeriet og regionen din ansøgning, idet man bl.a. tager højde for din transporttid fra bopæl til Randers Statsskole.

8. maj 2024:
Du modtager brev (pr. eBoks) om, at vi på Randers Statsskole har reserveret en foreløbig plads til dig i 1.g, når du har afsluttet prøverne i grundskolen i 9. eller 10. klasse. 

Optagelseskrav
Der gælder bestemte regler for optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse. Du skal: 

  • ansøge senest 1. marts 2024 (på optagelse.dk)
  • være vurderet uddannelsesparat – herunder have mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.- 9. klasse
  • have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse i henhold til folkeskolelovens regler
  • have bestået folkeskolens afgangseksamen
  • have bekræftet det faglige niveau (5,0) fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen 

Hvis du i forbindelse med prøverne ikke opnår et gennemsnit på 5,0, har du alligevel krav på optagelse

  • hvis dit karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver er på mindst 3,0
  • hvis du har mindst 2,0 men under 3,0 og gennemfører en vejledningssamtale med rektor 

Opfylder du ovenstående, har du retskrav på optagelse i op til to år efter, du har afsluttet 9. klasse, hvis du søger om optagelse senest 13. marts i år, hvor du gerne vil begynde på skolen. En bestået 9. klasses afgangseksamen er nemlig gyldig i to år. 

Hvis du går i 10. klasse
Hvis du allerede opfylder retskravene for ansøgning efter 9. klasse (jf. ovenfor), er der ikke yderligere krav. 

Hvis du ikke opfylder retskravene efter 9. klasse, skal du for at have retskrav på optagelse

  • ansøge senest 1. marts 2024 (på optagelse.dk)
  • være vurderet uddannelsesparat – herunder have mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.- 9. klasse
  • have modtaget undervisning i 10. klasse i dansk, engelsk og matematik og aflagt enten 9.- eller 10.- klasseprøver i disse fag
  • have bestået folkeskolens afgangseksamen
  • have bekræftet det faglige niveau (5,0) fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen 

Hvis du i forbindelse med prøverne ikke opnår et gennemsnit på 5,0, har du alligevel krav på optagelse

  • hvis dit karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver er på mindst 3,0
  • hvis du har mindst 2,0 men under 3,0 og gennemfører en vejledningssamtale med rektor 

Hvis du ikke er uddannelsesparat/har retskrav på optagelse
Hvis du ikke opfylder betingelserne for at blive optaget, vil vi invitere dig til en optagelsesprøve på gymnasiet med efterfølgende samtale. Du kan læse mere om optagelsesprøven her på hjemmesiden. 

Vi henviser til Bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser § 16 og § 34.
Se også uvm.dk om adgangskrav til de gymnasiale uddannelser.

cfor22-aspect-ratio-318-318