Hvad vil du gerne vide noget om? Søg her og find det, du leder efter Søg for eksempel på Studieretninger Hvad leder du efter? Tast dit søgeord her
  • Er du optaget af, hvordan mennesket påvirker naturen – og naturen mennesket?
  • Synes du, at vilde vulkaner, orkaner og tsunamier er interessante?
  • Har du lyst til at blande dig klogt i miljødebatten?
  • Er du nysgerrig på, hvordan vores viden om Jorden kan bruges til at blive klogere på resten af universet?

På denne linje undersøger vi fortiden og nutiden, men vender os også mod fremtiden. Bæredygtighed er ikke kun noget, der foregår i klasselokalet – vi skal afprøve nye løsninger ude i virkeligheden.

Studieretningen

På denne studieretning har du geovidenskab A, kemi på B-niveau og matematik på A-niveau.

I geovidenskab tager vi udgangspunkt i aktuelle begivenheder og sætter geovidenskabelige problemstillinger ind i et lokalt og globalt samfundsmæssigt perspektiv. Temaerne kunne være klimaændringer i Arktis, klimatilpasning, fremtidens fødevareforsyning, bæredygtige energisystemer, muligheder og ressourcer på Mars og Månen, bæredygtig rumfart, dinosaurernes uddøen, datering, rent drikkevand i Danmark og naturkatastrofer.

Igennem laboratorie- og feltarbejde vil vi prøve at forstå Jordens og universets udvikling og menneskets påvirkning af Jorden. Vi bruger også digitale værktøjer, besøger virksomheder og har fokus på anvendelsesorienteret naturvidenskab.

I studieretningens øvrige fag vil du også indimellem støde på tekster og forløb, der fra forskellige vinkler sætter klima, miljø og bæredygtighed under debat og på dagsordenen.

Fremtiden

En studentereksamen på bæredygtighedslinjen åbner mange døre og kan bruges, hvis du fx vil være journalist, arkitekt, jurist, geofysiker, læge, skibsofficer, antropolog, krise-og beredskabskoordinator, meteorolog – og den giver selvfølgelig også adgang til en lang række ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser.

Vil du designe fremtidens løsninger? Er det dig, der skal gøre gode intentioner til virkelighed?

Fortid og fremtid på Staten. Skab fremtiden for staten. Staten for livet.

 

Baeredygtighed-aspect-ratio-318-318

    Bæredygtighedslinjen

    Geovidenskab A – Matematik A – Kemi B

    Se studieretning