Kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Kvalitetsrapporter
-
Selvevaluering og opfølgning 2023-24
Kvalitetsplanens omdrejningspunkt er Randers Statsskoles kvalitetssystem.
Kvalitetssystemet danner ramme for systematisk og regelmæssig evaluering af gymnasiets uddannelse og undervisning og sikrer – via opfølgning på denne evaluering – en fortsat refleksion over og løbende udvikling af undervisningen og de forhold, der har indflydelse på den.
Med kvalitetssystemet konkretiseres og udmøntes de uddannelses- og institutionspolitiske mål – herunder de retningsgivende mål – i lokale målsætninger og procedurer til implementering, evaluering og opfølgning.
Kvalitetssystemet omfatter selvevaluering og resultatvurdering i relation til elevernes niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse (§ 60) og har dermed udgangspunkt i retningsgivende nationale mål, som lyder:
Yderligere beskrivelse af skolens kvalitetssystem findes her
Udvalgte indsatsområder og projekter, 2023-24
Indsatser i naturvidenskab og matematik
Indsatsområde: NV-undervisning i grundforløbet Baggrund og målsætning På Randers Statsskole ønsker vi at øge elevernes interesse for (tilvalg af) de naturvidenskabelige fag, ikke mindst i forbindelse med deres valg af studieretning. Tiltag/handling Fra skoleåret 2023 gennemføres et nyudviklet temabaseret undervisningsforløb i NV. Samtidig organiseres undervisningen på ’mini-hold’, der etableres på tværs af to klasser, således, at to klasser fordeles på tre NV-hold. Det betyder først og fremmest, at der er færre elever på det enkelte hold, hvorved såvel den faglige som den sociale lærer-/elevrelation styrkes.
Succeskriterier Denne struktur er en succes, hvis: - Det nye undervisningsforløb lever op til målsætningen om at give eleverne en bedre læringsoplevelse i naturvidenskabelige fag
- Det nye undervisningsforløb lever op til intentionerne med en mere smidig afvikling af det eksperimentelle arbejde
- Hvis det faglige fællesskab på tværs af hold styrkes
Selvevaluering Der er, blandt NV-lærerne, bred enighed om, at den nye model lever op til intentionerne bag initiativet. NV-lærerne peger også på, at de mindre hold har været medvirkende til, at procentdelen af elever, der dumper NV-eksamen er lavere i indeværende skoleår, ligesom det gennemsnitlige karakterniveau er steget. En anden medvirkende faktor hertil kan være, at indholdet af NV-forløbet er ændret. Opfølgningsplan Indsatsen betragtes som en succes. I skoleåret 2024/25 ønsker NV-lærerne endvidere at afprøve en model, hvor timerne i NV-komprimeres, således at eleverne opnår et bedre indtryk af naturvidenskabelige fag på gymnasialt niveau, inden de skal beslutte sig for valg af studieretning. NV-faggruppen udarbejder plan herfor, som fremlægges for fagligt udvalg forud for en evt. stadfæstelse. Projekt: Samun Baggrund og målsætning På Randers Statsskole søger vi at udvikle en kultur, der øger elevernes engagement og læring i de naturvidenskabelige fag og samtidig bidrager til at forøge lærere og elevers arbejdsglæde. Denne kultur søges opbygget gennem professionelle læringsfællesskaber, både gennem SAMUN- projektets løbetid og efterfølgende. Tiltag/handling Fra foråret 2023 igangsættes et fire-årigt SAMUN-projekt sammen med ni andre deltagende skoler. Hhv. tre og ni lærere deltager i projektet. De tre lærere efteruddannes til projektledere, hvis funktion er at sikre brugen af PLF i naturfag både under projektet og fremover, mens seks projektdeltagere inddrages med henblik på at udvikle og afprøve interventioner og viden i i forbindelse med projektet. Succeskriterier Projektet betragtes som en succes, når der på Randers Statsskole er udviklet en kultur i og omkring de naturvidenskabelige faggrupper, hvor: - lærerne naturligt arbejder tæt sammen i en cyklisk udviklingsproces og i fællesskab udvikler og afprøver metoder, der med stor sandsynlighed bidrager til en ønsket udvikling, typisk i form af læring, observerer metodernes virkning og deler erfaringerne med andre naturfagslærere
- elever oplever engagerende og relevant naturfaglig undervisning, som fremmer deres motivation og læring
- ledelsen gennem en forpligtende dialog med faggrupperne fremmer overordnede strategiske mål for den naturvidenskabelige undervisning og dannelse på gymnasiet
Selvevaluering Projektet er endnu ikke afsluttet. Det evalueres sammen med projektet som helhed på de ti deltagende skoler i efteråret 2026. Evalueringen gennemføres af projektets tilknyttede forskere. Indsatsområde: Løfteevne, matematik Baggrund og målsætning Målsætningen er, at eleverne bliver så dygtige som de kan uanset deres sociale baggrund. Vi har særligt fokus på at forbedre løfteevnen i udvalgte fag, specifikt matematik. Tiltag/handling Der iværksættes en undersøgelse af løfteevnen i skriftlig matematik på b-niveau på Randers Statsskole. Samtidig identificeres en række sammenlignelige gymnasier, der har en positiv løfteevne i faget med henblik på at søge sparring og inspiration. Der udvikles på den baggrund specifikke tiltag og initiativer – to-lærerordning, studiecafé, matematik plus – der formodes at kunne hjælpe eleverne til at opnå et bedre fagligt niveau.
Samtidig ansættes og uddannes yderligere to matematikvejledere.
Succeskriterier Initiativet er en succes, hvis: – matematikfaggruppen i første omgang får brugbare redskaber og inspiration til udvikling af faget, særligt skriftlig matematik på b-niveau. I anden omgang naturligvis, hvis eleverne kan profitere af denne.
– hvis skole og faggruppe kan udvikle en generisk model for inddragelse af uddannelsesstatistik med henblik på faglig udvikling på Randers Statsskole.
Selvevaluering Gennem arbejdet med uddannelsesstatistik besluttes det at aftale et møde med kolleger i matematik på to specifikke gymnasier. På den baggrund udarbejdes en plan for, hvorledes elevernes faglige niveau i matematik generelt og mere specifikt i skriftlig matematik på b-niveau søges løftet.
Det tilstræbes bl.a. at indføre systematisk screening af elevernes talforståelse.
Opfølgningsplan Projektet er gennemført og har givet anledning til, at der indføres yderligere tiltag i forbindelse med matematikundervisningen – screening, to-lærerordning m.v. som sættes i værk i næste skoleår. Matematikfaggruppen og matematikvejlederne i særdeleshed er initiativtagere hertil. Tilbage står udviklingen af en generisk model for inddragelse af uddannelsesstatistik til faglig udvikling på Randers Statsskole. Kvalitetsudvalget er tovholder herpå.
Tværgående indsatser
a. Skærme i undervisningen
Indsatsområde: Mobilfrihed Baggrund og målsætning På Randers Statsskole arbejder vi for at skabe de bedst mulige rammer for et lærings- og arbejdsmiljø, hvor der er rum til uforstyrret fordybelse, og hvor hver enkelt elev har de bedste forudsætninger for at rette opmærksomheden mod den undervisning og samtale, der finder sted. Dette udfordres af en stigende tilstedeværelse af skærme i undervisningsrummet, der kan hindre elevernes mulighed for faglig fordybelse. Tiltag/handling Fra skoleåret 2023 indføres mobilfri undervisning i de timer, hvor mobiltelefoner ikke direkte indgår som del af det faglige arbejde. Sideløbende med dette tiltag får eleverne mulighed for at reflektere over tiltagets betydning og virkning, både sammen med deres lærere og med oplægsholdere med særlig viden om ungdomskultur og digitale medier.
Succeskriterier Indsatsen vurderes som en succes, når eleverne: - oplever et godt læringsmiljø med bedre vilkår for at være til stede i undervisningen
- opretholder koncentrationsevnen og dermed udbyttet
- oplever, at det gør en positiv forskel for deres læring, når de får en pause fra mobiltelefonerne
- accepterer og gør det til en vane, at det er i orden for en periode at være uden for digital rækkevidde
- er bevidste om, hvornår det er hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt at anvende telefonen – og handler derefter
- oplever et styrket fællesskab i det fysiske rum, hvor de er til stede med deres klassekammerater frem for at være andre (virtuelle) steder samtidigt
- er opmærksomme på, hvordan skærmene påvirker deres koncentration og læring – i og uden for skolehverdagen
- forholder sig kritisk til, hvordan teknologiens bagmænd påvirker deres liv og færden på de digitale medier.
Selvevaluering Der er januar 2024 gennemført en kvantitativ evaluering af indsatsen blandt eleverne: Langt de fleste respondenter rapporterer, at indsatsen ikke har gjort en væsentlig forskel.
- Samlet set er der flere elever, som rapporterer en positiv effekt end elever, der rapporterer en negativ effekt.
- Der er en mindre gruppe, som oplever, at det er uhensigtsmæssigt, at mobilerne bliver inddraget.
Opfølgningsplan På baggrund af evalueringen, den generelle betragtning blandt lærere sammenholdt med Ministeriets anbefalinger til skærmbrug i undervisningen gøres tiltaget permanent, og der er derfor ikke anledning til yderligere opfølgning. Projekt: ChatGPT Baggrund og målsætning På Randers Statsskole arbejder vi for at danne eleverne til den digitale virkelighed, de er del af. Denne virkelighed indeholder i stigende grad AI-chatbots. Skolen er 2023-2025 en del af et regionalt ChatGPT-projekt. I projektet afsøger vi mulighederne for at inddrage AI-chatbots i undervisningen på en måde, der kan bidrage til læring fx i forhold til idegenerering, dialog-værktøj og sparringspartner. Samtidig søger vi at øge elevernes kritiske tænkning i forhold til, hvornår man hensigtsmæssigt kan og ikke kan anvende chatbots – herunder muligheder og begrænsninger i forhold til fx skriftlige opgaver og elevernes fortsatte udvikling af ’den personlige stemme’. Tiltag/handling Fra skoleåret 2023 igangsættes ChatGPT-projektet i et samarbejde med fire andre deltagende skoler. Ni lærere fra Randers Statsskole indgår i projektet med henblik på dels at kunne bidrage til digital dannelse af skolens elever, dels at udvikle en didaktik, der er bevidst om de forhold, AI-chatbots skaber. Succeskriterier Indsatsen vurderes som en succes, når eleverne: - aktivt til- og fravælger at anvende AI-chatbots afhængig af den konkrete opgaves karakter
- anvender AI-chatbots til at styrke deres faglige læring
- kritisk vurderer AI-chatbots’ resultater i forhold til deres øvrige faglige viden
Selvevaluering Projektet er endnu ikke afsluttet. Det evalueres som helhed i et samarbejde med de øvrige deltagende skoler ved projektperiodens udløb i slutningen af skoleåret 2024/25. b. Faglig vejledning
Indsatsområde: Den faglige vejledning af elever Baggrund og målsætning På Randers Statsskole søger vi at sætte fokus på elevernes motivation, løbende læringsproces og studiekompetencer. Det er vigtigt, at eleverne får en forståelse for, at det fokuserede arbejde kan være lige så betydningsfuldt som resultatet, og at den daglige undervisning er rammen om et fordomsfrit lærings- og øverum. Gennem indsatsen er målet at fremme en læringskultur, hvor eleverne justerer deres til tider præstationsorienterede mindset og accepterer, at læring finder sted over tid, at det først og fremmest er nødvendigt at øve sig, og at det er legitimt at fejle.
Tiltag/handling Vejledende samtaler: Ud over den daglige, faglige vejledning af den enkelte elev med fokus på at skabe et lærings- og øverum, sikres det, at den enkelte faglærer afholder samtaler med hver enkelt elev i løbet af februar måned. Vejledningen har fokus på, hvordan eleven kan udvikle sig fagligt og studiemæssigt frem mod næste læringsniveau.
Karakterer:
Der gives ikke karakterer eller points for skriftlige opgaver og eventuelle tests/screeninger i den daglige undervisning i hele første skoleår. Det gælder også mundtlige fremlæggelser.
Der gives dog standpunktskarakterer i februar måned samt ”årskarakterer” i maj måned i alle fag.
Succeskriterier Indsatsen vurderes som en succes, når alle lærerne: - arbejder bevidst med at gøre klasserummet til et lærings- og øverum i den daglige undervisning – frem for et præstationsrum
- gennemfører systematiske evalueringssamtaler med hver enkelt elev med fokus på elevens fremadrettede læring og med udgangspunkt i et på forhånd udfyldt læringsskema
- ikke giver karakterer i den daglige undervisning i hele 1.g., heller ikke for tests, skriftlige opgaver eller andet
Indsatsen vurderes som en succes, når eleverne:
- anvender klasserummet som et lærings- og øverum – snarere end et præstationsrum
- gennemfører evalueringssamtaler med alle faglærere og på den baggrund er bevidste om deres næste læringstrin i hvert enkelt fag – og arbejder bevidst for at nå det
Selvevaluering Eleverne har overvejende givet en positiv tilbagemelding på de faglige vejledningssamtaler. Særligt det, at samtalerne er rammesat, vurderes positivt. Eleverne har i evalueringen bemærket, at det kan blive meget massivt med samtaler i alle fag inden for de tre uger uger, der er afsat.
Opfølgningsplan På den baggrund fortsætter vi med at afholde samtalerne også i de kommende skoleår, men med følgende justeringer. De faglige vejledningssamtaler vil blive spredt ud over foråret. Der vil i skoleåret 2024/25 blive foretaget en evaluering af den nye model for de faglige vejledningssamtaler og vil blive suppleret med en mere omfattende lærernes evalueringen af indsatsen. Projektet og løbende opfølgning hører under pædagogisk udvalg.
3. Trivsel
Indsatsområde: Elevtrivsel (ETU) Baggrund og målsætning Der foretages på alle gymnasiale institutioner årligt en måling af elevernes trivsel. Målet hermed er at styrke trivslen på de enkelte institutioner. Derfor følger vi på Randers Statsskole elevtrivslen tæt og udarbejder og iværksætter initiativer til at fremme elevtrivslen, når dette synes påkrævet. Tiltag/handling - Der foretages elevtrivselsmåling og i forlængelse heraf analyseres og diskuteres resultaterne af elevtrivselsmålingen på skoleniveau og på klasseniveau af hhv. kvalitetsudvalget og i klasseteams.
- Elevtrivselsmålingen i de enkelte klasser afvikles af teamlæreren.
- Klassens teamlærer fremlægger resultaterne af elevtrivselsmålingen for lærerteamet
- Teamlærerne fremlægger resultaterne af elevtrivselsmålingen for klassen og indsamler reaktioner på målingen med henblik på fremme elevtrivslen i klassen.
Succeskriterier Indsatsen er en succes, hvis: - Den systematiske elevtrivselsmåling og de tiltag og indsatser der måtte udspringe heraf, kan bidrage til at fremme den faglige og sociale trivsel på klasse og elevniveau
Selvevaluering På skoleniveau har resultaterne af elevtrivselsmålingen ikke givet anledning til iværksættelse af specifikke projekter. På klasseniveau har de enkelte teamlærere drøftet resultaterne med klasserne og har iværksat passende indsatser. Opfølgningsplan Der skal der i skoleåret 2024/25 arbejdes med at kvalificere anvendelsen af trivselsmålingsværktøjet strategisk. Ledelsen/kvalitetsudvalget er tovholdere. Indsatsområde: Mentor plus-aftale Baggrund og målsætning På Randers Statsskole oplever vi et stadigt stigende behov for mentorer/lærere, der særligt via SPS-midler kan støtte elever med udvidede vejledningsbehov. Et udvalg af lærere tildeles derfor en såkaldt mentor plus-rolle, hvilket bl.a. betyder, at de løser mentoropgaver for en række elever. Gennem mentor plus-tiltaget er målet en større fleksibilitet i forhold til at dække mentorbehovet, også for de elever, hvis behov opstår i løbet af skoleåret og dermed ikke er kendt ved skoleårets start. Desuden søges en styrket professionalisering af mentoropgaven. Tiltag/handling I første omgang oprettes fem mentor plus-funktioner. KG bliver koordinator for alle skolens mentor-lærere og elever. Succeskriterier Mentor plus-ordning betragtes som en succes, hvis: - Der er mentorer til at dække det behov, der allerede findes eller opstår i løbet af et skoleår
- Mentor plus-mentorerne oplever mentoropgaven som en vægtig opgave i deres årsopgørelse og deres hverdag
- Mentor plus-mentorerne oplever at kunne indsamle og overføre viden og erfaringer
- At eleverne kan profitere af ordningen, så de oplever bedre faglig og social trivsel
Selvevaluering KG har gennemført løbende mundtlige evalueringer af mentor plus-ordningen med mentor plus-mentorerne. I efteråret 2024 gennemføres en samlende evalueringssamtale og på baggrund af denne vurderes det, om denne struktur skal fortsætte.
4. Undervisningens tilrettelæggelse
Indsatsområde: Fokusmoduler Baggrund og målsætning
På Randers Statsskole skal vi kunne tilbyde eleverne såvel studieforberedende som almendannende undervisning og aktiviteter. Vi har som gymnasium en ambition om at udvide antallet af sådanne initiativer. Inden for rammerne af såkaldte fokusmoduler, der ligger ud over den fagfaglige undervisning, forestiller vi os, at der kan afvikles anden undervisning – fællestimer, fællessamlinger, oplæg og øvelser, studiecaféer i fx matematik, NV og AP. Der kan ligeledes fx være tale om elevtrivselsmålinger og tilbagemelding på disse.
Fokusmodulerne placeres hver i anden halvdel af 2. modul.
Tiltag/handling Fra skoleårets start udarbejdes en plan for indholdet af fokusmodulerne for de enkelte årgange. Planen indføres i skolens studieadministrative system Lectio. Selvevaluering Den kvantitative evaluering viser, at lærere og elever i nogen grad er tilfredse med indførelsen af og indholdet af fokusmoduler. Af lærernes kommentarer fremgår det, at det halve modul, der ligger umiddelbart inden fokusmodulet ikke er så anvendeligt til faglig undervisning og fordybelse. Matematiklærerne er ikke positivt stemte for at afvikle obligatorisk studiecafé i fokusmodulerne, da denne i højere grad bør baseres på elevernes frivillige deltagelse. Eleverne er splittede mellem hellere at ville have ’almindelig’ undervisning og at betragte fokusmodulerne som meget meningsfulde og en mulighed for at skabe en mere varieret skoleuge.
Både lærerne og elever giver udtryk for at det giver mening at afvikle fællessamlinger i fokusmoduler.
Opfølgningsplan I regi af fagligt udvalg besluttes det at beskære antallet af fokusmoduler, men til gengæld at udvide varigheden til et helt modul. Der vil fremover blive afholdt fokusmoduler i forbindelse med afholdelsen af fællessamlinger (7 gange årligt). Faglige caféer i matematik, NV og AP afskaffes og henlægges til onsdage mellem 15:00 og 16:00. Betegnelsen ’fokusmodul’ ændres til ’fællesmodul’. Den løbende justering af tiltaget foretages af ledelse i samarbejde med fagligt udvalg og relevante faggrupper. -
Kvalitetsopfølgning og selvevaluering, Randers Statsskole 2023
Den årlige opfølgningsplan og selvevaluering er udarbejdet med baggrund i Randers Statsskoles kvalitetssystem og med baggrund i Undervisningsministeriets lov (§ 71) og bekendtgørelse (§ 59-63) om institutionernes kvalitetssystem og den dertilhørende vejledning.
Udgangspunktet for kvalitetsarbejdet og dataindsamlingen er de nationale retningsgivende mål, der lyder:
• Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige, som de kan.
• En større andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse.
• Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.Gymnasiets kvalitetsudvalg har opstillet en række indikatorer, der årligt følges med udgangspunkt i relevant dataindsamling fra bl.a. uddannelestatistik.dk. Heri indgår også den nationale elevtrivselsmåling/ETU.
Fokusområder 2022-23
På baggrund af den indsamlede data, hvis resultater fremgår af gymnasiets interne kvalitetsrapport/dataindsamling, udpegede kvalitetsudvalget i samarbejde med MIO to områder, der umiddelbart måtte kræve særlig opmærksomhed i skoleåret 2022/23.
Det understreges, at der fortløbende er fokus på andre indikatorer i forlængelse af kvalitetsarbejdet, eksempelvis fravær og elevtrivsel, lærer- og undervisningsudvikling.Sideløbende arbejder gymnasiet med en 5-årig strategiplan, der sikrer, at der jævnligt iværksættes tiltag på individ-, skole- og klasseniveau.
1. Fokus på matematikfaget – overgangen fra grundskole til gymnasium
Matematikfaggruppen skal i samråd med ledelsen i skoleåret 2022-23 iværksætte og beskrive yderligere tiltag, der formodes at kunne medvirke til, at elevernes faglige udbytte af matematikundervisningen øges, og resultatet forbedres, særligt for elever med matematik på B-niveau.
Omdrejningspunktet for tiltagene er matematikundervisningen (og skemalægningen) i grundforløbet, der bl.a. skal have særligt fokus på at forbedre elevernes muligheder for at opsøge faglig hjælp.
Øvrige tiltag, der er iværksat de foregående år, fortsætter.2. Fokus på elevernes lektielæsning og arbejde med skriftlige opgaver
I regi af det kommende aktionslæringsforløb (foråret 2023) udarbejder pædagogisk udvalg forslag til, hvorledes elevernes motivation for og udbytte af lektielæsning forbedres gennem særligt fokus på faglig læsning.
Ledelsen udarbejder i samråd med relevante strategiudvalg en model for arbejdet med ”Omlagt fordybelsestid” i fag på A-niveau og udvalgte fag på B-niveau. Formålet skal være, at dele af elevernes skriftlige arbejde finder sted på skolen med mulighed for lærerhjælp og vejledning.Evaluering og opfølgning, handleplaner 2022-23
1. Fokus på matematikfaget – overgangen fra grundskole til gymnasium
Tiltag: Studiecafé i matematik – formål, evaluering og forslag til justeringer
Baggrund: Matematikfaggruppen har et ønske om at lette overgangen fra grundskole til gymnasium. Generelt har faggruppen erfaring med, at eleverne fravælger den frivillige lektiecafé, som ligger efter skoletid.
Formål:
At skabe gode arbejdsvaner i matematik med fokus på skriftlighed.
Form og indhold:
Forsøg med studiecafé som obligatorisk modul i skemaet hver 14. dag, hvor eleverne har mulighed for at arbejde med deres skriftlige afleveringer. Studiemodulet bemandes af matematiklærere, der underviser i grundforløbet. De skriftlige afleveringer er koordineret, således at eleverne kan arbejde sammen på tværs af grundforløbsklasser.
Evaluering blandt matematiklærerne:
Matematiklærerne oplevede, at eleverne arbejdede godt med afleveringerne i studiecafeen. De fleste elever mødte op og fandt hurtigt ind i en rytme, hvor de
arbejdede målrettet med deres aflevering. De bad om lærerhjælp, men de hjalp også hinanden med arbejdet.
Udfordringerne var, at de dygtigste elever havde vanskeligere ved at ’udnytte’ tiltaget.
Evaluering blandt eleverne:
Efter grundforløbet blev der gennemført en anonym spørgeskemaundersøgelse i to af grundforløbsklasserne (n=47), og et udsnit af besvarelserne ses herunder:
Spørgsmål 1.5: Har du kunnet nå at lave matematikafleveringerne færdige i matematikcaféen?
Spørgsmål 1.7: Ville du have brugt matematikcafeen hvis det lå efter skole (og var frivilligt)?
Konklusionen på elevernes evaluering er, at de fleste syntes det var et godt initiativ som betød, at de fik lavet deres matematikafleveringer. Ift. at deltagelse i tilbuddet har været obligatorisk, er der en overvægt af elev-udtalelserne som er positive.Forslag til justeringer:
Det er et klart ønske fra matematikfaggruppen at man igen til næste skoleår har studiecafé i grundforløbet eller for så vidt hele skoleåret. Generelt deler faggruppen elevernes ønske om, at det skal være frivilligt, men at det skal ligge midt på skoledagen. Faggruppen håber, at man med den nye skemastruktur 2023 vil kunne udnytte ”fokusmodulerne” til studiecafé, og fra skoleåret 2024 de såkaldte ”puljemoduler”, hvor eleverne således at eleverne kan melde sig på et længere forløb.2. Fokus på elevernes lektielæsning og arbejde med skriftlige opgaver
Tiltag: Faglig læsning i fagene
Baggrund:
ETU’en, suppleret med fokusgruppeinterviews, viser, at knap halvdelen af eleverne svarer ja til, at de har ”svært ved at komme i gang med opgaverne”, mens lidt over halvdelen svarer ja til, at de er ”forberedt til timerne”. Samtidig er det lærernes oplevelse, at eleverne har vanskeligere ved at kapere lektiemængden og forstå stoffet.
Formål:
At øge fokus på faglig læsning hos elever og lærere – herunder arbejdet med læseformål.
Form og indhold:
a. Pædagogisk Udvalg har udarbejdet en plan for gennemførsel af diverse tiltag i løbet af skoleåret. Tiltagene har været en kombination af at opnå viden på området, få inspiration og udarbejde konkrete tiltag til gavn for eleverne.
Samtidig afvikles et pædagogisk modul for lærerne afholdt læsevejledere om faglig læsning. Læsevejlederne giver inspiration til, hvordan lærerne aktivt kan arbejde med læsning og lektielæsning i fagene med henblik på at gøre det nemmere og mere overskueligt for eleverne at læse lektier og i det hele taget læse teksterne i undervisningen.
b. Gymnasiet har gennemført et helskole-aktionslæringsprojekt med overskriften ”Faglig læsning i tilknytning til lektier”. Lærerne har i par/grupper udført diverse aktioner i klasserne med fokus på ovenstående emne.
Evaluering:
Aktionerne og erfaringerne hermed fremgår af de refleksionspapirer, som lærerne har udarbejdet forud for en pædagogisk dag med henblik på vidensdeling.
Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af disse tiltag, som foreløbig fortsætter.
Tiltag: Omlagt fordybelsestid (OLF)
Baggrund: Eleverne efterspørger i stigende grad især hjælp til at komme i gang med opgaver, men også hjælp til udarbejdelsen til opgaverne.
Form og indhold:
Gymnasiet har indført ”omlagt fordybelsestid”. Der er tale om, at en del af elevernes fordybelsestid veksles til undervisningtid, hvor lærerne således er til stede med eleverne, mens de skriver, så eleverne kan få hjælp og vejledning undervejs i skriveprocessen.
Evaluering:
Såvel lærere som elever har haft gavn af tiltaget, og der er stor enighed om, at elever lærer bedst, når de har mulighed for at få hjælp i skriveprocessen.
Dog har der vist sig at være ’strukturelle’ udfordringer, idet der har manglet plads i skemaet til den ekstra uddannelsestid.
Det er trods gode intentioner derfor nødvendigt at afskaffe OLF-timerne i det kommende skoleår, men projektet forventes genoptaget i en ny form i skoleåret 2024.Sammenhængen mellem handleplaner og udvalgte indikatorer
Indikator 2: Karakterer
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at potentialet for et fagligt løft er større i nogle fag end andre.
Datagrundlag:
• Skriftlige eksamenskarakterer fordelt på fag, med særligt fokus på matematik
• Fokusgruppeinterviews
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 1
Indikator 4: Undervisningsdifferentiering
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at elever lærer bedre, hvis undervisningen tager udgangspunkt i deres individuelle faglige niveau.
Datagrundlag:
• Elevtrivselsmåling
• Fokusgruppeinterviews
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 2
Indikator 5: Arbejdsindsats og faglige udfordringer
Beskrivelse: Når elever skal lære, skal der være en form for drivkraft til stede, hvad enten denne måtte komme indefra eller udefra. Vi har en forventning om, at eleverne bliver dygtigere, jo større denne drivkraft er.
Datagrundlag:
• Elevtrivselsmåling
• Fokusgruppeinterviews
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 2. -
Kvalitetsrapport, opfølgning og handleplaner
Randers Statsskole 2022Den årlige interne kvalitetsrapport/selvevaluering er udarbejdet med baggrund i Randers Statsskoles kvalitetssystem. Udgangspunktet for kvalitetsarbejdet er de nationale retningsgivende mål, der lyder:
•Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige, som de kan.
•En større andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse.
•Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.
Handleplaner
Gymnasiets kvalitetsudvalg har opstillet en række indikatorer, der årligt følges og undersøges. Heri indgår den årlige elevtrivselsmåling/ETU. På baggrund af disse undersøgelser, hvis resultater fremgår af gymnasietskvalitetsrapport2022, har kvalitetsudvalget i samarbejde med MIO udpeget to områder, der umiddelbart kræver særlig opmærksomhed i skoleåret 2022/23.
Det understreges, at der fortløbende er fokus på andre indikatorer i forlængelse af kvalitetsarbejdet/rapporten, eksempelvis fravær og elevtrivsel, lærer-og undervisningsudvikling, og at der jævnligt iværksættes tiltag på individ-, skole-og klasseniveau.
1. Fokus på matematikfaget-overgangen fra grundskole til gymnasium
Matematikfaggruppen skal i samråd med ledelsen fra skoleåret 2022 iværksætte yderligere tiltag, der formodes at kunne medvirke til, at elevernes faglige udbytte af matematikundervisningen øges, og resultatet forbedres. Omdrejningspunktet for tiltagene er matematikundervisningen (og skemalægningen) i grundforløbet, der bl.a. skal havesærligt fokus på at forbedre elevernes muligheder for at opsøge faglig hjælp, herunder at gøre studiecaféen attraktiv.
Øvrige tiltag, der er iværksat de foregående år, fortsætter.
2. Elevernes lektielæsning og arbejde med skriftlige opgaverI regi af det kommende aktionslæringsforløb (foråret 2023) udarbejder pædagogisk udvalg forslag til, hvorledes elevernes motivation for og udbytte af lektielæsning forbedres gennem særligt fokus på faglig læsning.Ledelsen udarbejder i samråd med relevante strategiudvalg en model for arbejdet med ”Omlagt fordybelsestid” i fag på A-niveau og udvalgte fag på B-niveau. Formålet skal være, at dele af elevernes skriftlige arbejde finder sted på skolen med mulighed for lærerhjælp og vejledning.Sammenhængen mellem handleplaner og indikatorer
Indikator 1: Særlige (faglige) tilbud efter skoletid
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at elever udvikler sig fagligt, hvis de får konkret og pædagogisk hensigtsmæssig hjælp uden for den traditionelle hold-/klasseundervisning. Hjælpen eller vejledningen kan finde sted i regi af studiecafé, SRP-café og værksteder eller lignende, hvor fokus er på konkrete behov, eller i en mere lærerstyret form som ’matematik+’ eller ’ekstra-matematik’.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Antal tilmeldte på holdet ”ekstra matematik”
•Antal brugere af Studiecaféen
•Fokusgruppe-interviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 1.
Indikator 2: Karakterer
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at potentialet for et fagligt løft er større i nogle fag end andre.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Skriftlige eksamenskarakterer fordelt på fag
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 1
Indikator 3: Lærernes kompetencer
Beskrivelse: Vi forventer, at det, at lærerne til stadighed udvikler undervisningen og søger at tilpasse den fagets og elevgruppens udvikling og sammensætning, har en positiv indvirkning på, hvor dygtige eleverne kan blive.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til yderligere tiltag i skoleåret 2022/23.
Indikator 4: Undervisningsdifferentiering ifm. den almindelige daglige undervisning
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at elever lærer bedre, hvis undervisningen tager udgangspunkt i deres individuelle faglige niveau.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 2.
Indikator 5: Arbejdsindsats og faglige udfordringer
Beskrivelse: Når elever skal lære, skal der være en form for drivkraft til stede, hvad enten denne måtte komme indefra eller udefra. Vi har en forventning om, at eleverne bliver dygtigere, jo større denne drivkraft er.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handleplan 2.
Indikator 6: Fravær og frafald
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at der er en positiv sammenhæng mellem fremmøde-/ afleveringsfrekvens og elevernes læring og trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Statistik over frafald
•Statistik over frafaldsårsag
•Statistik over fravær
•Statistik over manglende afleveringer
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at fastholde allerede igangværende tiltag.
Indikator 7: Overgang til videregående uddannelser
Beskrivelse: Vi forventer, at der er en sammenhæng mellem elevernes kendskab til de videregående uddannelser (korte-, mellemlange-og lange-) deres mulighed for vejledning og det faktum, at de påbegynder en videregående uddannelse.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Uddannelsesfrekvens videregående uddannelse
•Antal vejledningssamtaler på skolen ved Studievalg Danmark
•Uddannelser repræsenteret ved ’alumnedag’Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til yderligere handling.
Indikator 8: Trivsel på skolen
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at den generelle stemning og miljøet på skolen har stor betydning for den enkelte elevs trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til yderligere handling.
Indikator 9: Trivsel i klassen
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at klassen har stor betydning for den enkelte elevs trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til yderligere handling.
Indikator 10: Mobning
Beskrivelse: Trivslen er ikke alene afhængig af mobning, men også af frygten for evt. mobning. Derfor har vi en formodning om, at nultolerance for mobning er en forudsætning for generel trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Elevtrivselsmåling
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til handling.
Indikator 11: Sociale aktiviteter
Beskrivelse: Vi har en formodning om, at elevernes deltagelse i sociale-og frivillige aktiviteter kan være med til at styrke deres trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2022):
•Andel af elever, der deltager i afslutningsfest
•Andel af elever, der deltager i kortur
•FokusgruppeinterviewsHandling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til handling.
Kvalitetsudvalget, august 2022
Kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Randers Statsskoles kvalitetssystem
a. Lovgrundlag og forskrifter
Randers Statsskoles arbejde med kvalitetsudvikling og resultatvurdering har baggrund i Lov om de gymnasiale uddannelser (LBK 1088 af 16/08/2023), Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser (BEK 497 af 18/05/2017 § 59-63) samt vejledning til lov og bekendtgørelse for institutionernes kvalitetssystem.
Af bekendtgørelsen fremgår det blandt andet, at:
- Institutionen anvender sit system efter lovens § 71 til kvalitetsudvikling og resultatvurdering med henblik på, at institutionen sætter egne mål for og udvikler kvaliteten i sine gymnasiale uddannelser og enkeltfag og opnår resultater i uddannelserne og enkeltfagene i overensstemmelse med de nationale og uddannelsespolitiske mål (§ 59)
- Institutionens kvalitetssystem (…) skal omfatte selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes faglige niveau, trivsel samt overgang til videregående uddannelse (§ 60, stk. 2)
- Institutionen beslutter, hvordan dens evalueringsstrategi og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem (§ 61)
- Som led i institutionens selvevaluering gennemfører institutionen årligt en måling af elevernes trivsel (§ 63)
b. Formål
Kvalitetssystemet danner ramme for systematisk og regelmæssig evaluering af gymnasiets uddannelse og undervisning og sikrer – via opfølgning på denne evaluering – en fortsat refleksion over og løbende udvikling af undervisningen og de forhold, der har indflydelse på den. Med kvalitetssystemet konkretiseres og udmøntes de uddannelses- og institutionspolitiske mål – herunder de retningsgivende mål – i lokale målsætninger og procedurer til implementering, evaluering og opfølgning.
c. Kvalitetssystemet og de retningsgivende mål
Kvalitetssystemet omfatter selvevaluering og resultatvurdering i relation til elevernes niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse (§ 60) og har dermed udgangspunkt i retningsgivende nationale mål, som lyder:
- Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige, som de kan
- En større andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse
- Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes
Ligeledes refererer kvalitetssystemet og gymnasiets arbejde i det hele taget, til det overordnede uddannelses- og institutionspolitiske mål (Lov om gymnasiale uddannelser § 1):
- at forberede eleverne til videregående uddannelse
- at udvikle elevernes faglige indsigt og studiekompetence og personlige myndighed i et dannelsesperspektiv
- at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Kvalitetsarbejdet foregår på tre niveauer, skole-, undervisnings- og elevniveau.
d. Medarbejder og elevinddragelse
Randers Statsskole har tradition for en udvalgsstruktur, der sikrer alle elever og personalegrupper del i og indflydelse på skolehverdag og udvikling. Evalueringsstrategierne tilstræber derfor – alt efter fokusområde – inddragelse af både elever, ansatte og øvrige interessegrupper.
Medarbejder- og elevindflydelse på beslutningsprocesser søges generelt sikret gennem gymnasiets organisationsstruktur, som beskrevet i ”Aftale om samarbejdsstruktur” (MIO-aftalen). Endelig indgår MUS, FUS (faggruppesamtaler) og elevråd.
e. Kvalitetsplan
Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejdet er kvalitetsplanen, der udarbejdes én gang årligt af skolens kvalitetsudvalg. Kvalitetsplanen udarbejdes på grundlag af observerede eller indsamlede kvantitative og/eller kvalitative data samt relevante udvalgs plan for arbejdet med udpegede indsatsområder Formålet med kvalitetsplanen er således at sikre, at der sker en fortsat udvikling i relation til de retningsgivende mål. Samtidig kan den skabe overblik over de forskellige indsatser i løbet af et skoleår og sikre, at der sker en evaluering af udvalgte af disse.
Kvalitetsplanen – og dermed kvalitetsudvalget – interesserer sig for/forholder sig – alt efter relevans – til kvantitative og kvalitative data:
- Målinger og data:
- Elevtrivselsundersøgelse (ETU)
- Undervisningsmiljøundersøgelse
- Fravær og frafald
- Eksamensresultater/karakter (på fag- og skoleniveau)
- Løfteevne
- Overgangsfrekvens til videregående uddannelser
- Øvrige (lokale) målinger
Og i relation til disse nøgletal og de retningsgivende og uddannelsespolitiske mål:
- Udvalgte projekter, tiltag og indsatsområder:
- Særlige (udvalgte) tiltag på skoleniveau
- Særlige (udvalgte) tiltag på elevniveau
I Kvalitetsplanen beskrives udvalgte indsatsområder – herunder en evalueringsstrategi med udgangspunkt i relevante udvalgs plan for arbejdet.
f. Selvevaluering og opfølgningsplan
På baggrund af kvalitetsplanen udarbejder og offentliggør kvalitetsudvalg/ledelse årligt en selvevaluerings- og opfølgningsplan. Planen konkluderer på kvalitetsplanen og de indsatsområder den beskriver – herunder præciserer eventuelle ændringsbehov og udpeger nye operationelle mål. Opfølgningsplanen forelægges bestyrelsen.
Bilag:
Års-/tidsplan for kvalitetsarbejdet
- Kvalitetsudvalget indsamler og analyserer kvantitative og kvalitative data i relation til ”Målinger og data”(KPI) og ”Udvalgte projekter/indsatsområder”.
- Kvalitetsudvalget vurderer på baggrund af dets analyser, hvorvidt der er behov for at iværksætte særlige indsatser. Udvalget er opmærksom på, om ny lovgivning bør give anledning til øvrige initiativer.
- Udvalget præsenterer dets observationer/analyser for skolens MIO-udvalg – og udpeger forslag til indsatsområder/tiltag. MIO overdrager opgaven/arbejdet til den eller de relevante stående udvalg, faggrupper eller andre relevante instanser.
- Kvalitetsudvalget modtager efterfølgende fra pågældende udvalg/faggrupper m.m. en beskrivelse af:Indsatsområder/tiltag/projekt
Baggrund
Målsætning
Tiltag/handling
Aktører
Succeskriterier
Evaluering - Kvalitetsudvalget indsamler beskrivelser af de enkelte indsatser og sammensætter dem til en kvalitetsplan. Kvalitetsplanen kan indeholde andre elementer, som udvalgene har taget op af egen drift med henblik på at udvikle kvaliteten på Randers Statsskole. Kvalitetsplanen indeholder udover de ovennævnte elementer, en beskrivelse af baggrunden for indsatsen.
- Kvalitetsudvalget foretager/indsamler i slutningen af skoleåret en evaluering af udvalgte indsatser fra de involverede udvalg/lærere.
- Kvalitetsudvalget udarbejder på baggrund af input fra de enkelte udvalg/andre involverede en opfølgningsplan, der integreres i det følgende års kvalitetsplan. Planen offentliggøres på skolens hjemmeside efter drøftelse i bestyrelsen.
