Kvalitetsudv. og resultatvur.

Forløbet er tænkt som grundsten i skolens arbejde med digital dannelse og bliver som sådan fulgt op i fagundervisningen, hvor det synes relevant, efterfølgende.

Gennem grundforløbet undervises eleverne i følgende forskellige aspekter af digital dannelse:

Den digitale generalists værktøjer

o   Adgang til skolens it-værktøjer

o   Brug af skolens platforme og værktøjer

o   Kendskab til it-infrastruktur

Den digitale integrators forståelse og refleksion

o   Digitale fodaftryk, herunder sociale mediers dataindsamling samt konsekvenser heraf

o   Digitale teknologier og sociale mediers betydning for samvær, fællesskab, trivsel mm.

o   It-sikkerhed

o   Algoritmer i et demokrati

o   Virkemåde, effekt og konstruktiv brug af generativ AI

o   Digitale mediers betydning for den demokratiske samtale

Alle involverede lærere, der underviser i det

Alle lærere får grundlæggende indsigt i forløbets indhold på en pædagogisk eftermiddag

Har fået de faglige forudsætninger for at handle relevant i en given situation med den digitale generalists værktøjer

Forstår og navigerer i den digitale verden som digitale integratorer, der binder den digitale praksis sammen med deres livspraksis, holdninger og faglighed for at kunne deltage aktivt og kritisk, herunder tage reflekteret stilling til teknologiers udbredelse i arbejdsliv, privatsfære og i den offentlige sfære.

1.g 2024/2025

Vi ønsker at screene alle 1.g elever i grundforløbet for at identificere elever, der har specifikke matematikvanskeligheder. Elever som får et bekymrende resultat på screeningen indkaldes herefter til en afklarende samtale med en af de to matematikvejledere. Herefter afgøres i samarbejde med eleven om der skal laves en decideret test for specifikke matematikvanskeligheder (talblindhed). Skulle dette være tilfældet søges sps-timer til disse elever.

Når studieretningsforløbet starter for 1.g eleverne oprettes ekstra-matematik hold for 1.g matematik B elever med enten specifikke matematikvanskeligheder eller som har særlige udfordringer i matematik. Ekstra-matematik holdet får undervisning 1 klokketime hver uge af de to matematikvejledere. Formen bliver 30 min. (ekstra)gennemgang af kernestof og 30 min. arbejde med skriftlige afleveringer.

Derudover er det aftalt at alle SA/EN 1.g hold i matematik B-timerne får ca 8 moduler i 1.g hvor en af de to matematikvejledere deltager som ekstra-lærer i modulet.

2.g 2024/2025

For 2.g elever med særlige udfordringer i matematik vil det i skoleåret 2024/2025 være muligt at få hjælp til afleveringer i den ”almindelige” lektiehjælp. Derudover får eleverne som afslutter matematik B mulighed for at tilmelde sig matematik+. Matematik+ er et tilbud målrettet den skriftlige dimension i faget, det gennemføres som 6 moduler om eftermiddagen i foråret 2025 med fokus på mindstekravsopgaverne med hjælpemidler.

Ved skoleårets afslutning samles der op på indsatsens resultater i form af tilstedeværelse og karakterdata.

1.      Foretages en evaluering af SRP-stien, fra DHO over SRO til SRP

2.   Der skal på baggrund af evalueringen defineres en række indsatsområder til forbedring af den eksisterende SRP-sti

3.   Indsatserne skal iværksættes startende med 1g årgangen 2024

Udarbejdelse af nyt videnskabsteoretisk materiale som fælles optakt til DHO og SRO – herunder om problemformulering og metode.

Generelt fokus på ‘ensretning’ af vejledningen forud for DHO og SRO med hensyntagen til både “genkendelighed” og progression fra 1.- til 3.g.

Omlægning af den skriftlige feedback og den mundtlige prøve i DHO og SRO, således, at eleverne inden den mundtlige prøve modtager fremadrettet vejledning i forhold til fremlæggelsen.

Fælles optakt/temadag forud for valg af område og fag til SRP – fagcafé, biblioteksbesøg m.m.

Opgradering af vejledningsmateriale til udarbejdelse af problemformulering og kommenteret disposition forud for SRP.

Udbygning af workshop-aktiviteter og vejledningsindsats (“midtvejs-vejledning”) i forbindelse med SRP-skriveperioden.

Udvalget vurderer tiltagene som positive for elevernes udbytte af undervisningen.

Forløbet dækker følgende områder i kombination af fagundervisning og oplæg fra eksterne:

·         Prævention og sexsygdomme

·         Krop og anatomi

·         Fertilitet og reproduktion

·         Samtykke og personlige grænser

·         Ligestilling og diskrimination

·         Kropsidealer og mangfoldige kroppe

·         Normer for køn

Oldtidskundskab deltager fra skoleåret 2025/26 med et forløb om seksualitet i antikken for 3.g-eleverne.

Faggrupperne biologi, samfundsfag og dansk er centrale aktører i fagundervisningen.

Oplever et sammenhængende forløb i seksuel dannelse

Har opnået viden om og indsigt i seksualområdet samt mulighed for at reflektere herover, særligt i forhold til de ovenstående områder

1.g:

·         Fagundervisning i samfundsfag om samtykke og personlige grænser (min. tre moduler)

·         Fællestime ved Levende Menneskerettigheder om samtykke og personlige grænser (et modul)

·         Klasseundervisning ved interne oplægsholdere om sextortion, herunder online flirt, forhold og fællesskaber (et modul)

·         Fagundervisning i biologi om krop, anatomi, prævention, kønssygdomme, fertilitet og reproduktion (to moduler) Kun for elever, der har biologi dette år.

2.g:

·         Fællestime ved Reden Ung om seksuelle grænser, herunder seksuelle rettigheder, seksualitet og sex

·         Fagundervisning i biologi om krop, anatomi, prævention, kønssygdomme, fertilitet og reproduktion (to moduler) For elever, der har biologi dette år samt elever, der ikke har biologi som fag.

·         Fagundervisning i dansk om kropsidealer, mangfoldige kroppe og normer for køn (min. 4 moduler)

·         Fællestime om etik og brug af porno (1 modul)

3.g:

·         Fagundervisning i oldtidskundskab om køn, krop og seksualitet i antikken (min. to moduler)

·         Fællestime, evt. om køn og krop i antikken

Tiltaget anses dermed som afsluttet.

·         Skærme i undervisningen primært anvendes som middel til læring

·         Eleverne har viden om den digitale virkelighed, de færdes i, både i og uden for undervisningen

·         Eleverne bevidst og selvstændigt kan til- og fravælge skærmene afhængigt af formål, både i og uden for undervisningen

Klasser er forskellige og udvikler sig over de tre år de går i gymnasiet. Derfor giver det mening at lærer og eleverne på de enkelte hold med jævne mellemrum taler om indholdet af undervisningen, men også om hvordan denne tilrettelægges og hvorfor. Ved med jævne mellemrum at evaluere undervisningen får man som lærer mulighed for sammen med eleverne at reflektere over didaktiske til- og fravalg samt at tilpasse undervisningen til det enkelte hold.

Derfor iværksættes der i skoleåret 2024/25 en indsats med henblik på at systematisere og kvalificere undervisningsevalueringen.

2.      Der skal udarbejdes flere mulige spørgerammer som kan bruges i forbindelse med undervisningsevalueringen. Spørgerammerne skal indeholde spørgsmål, der vedrører elevernes indsats og motivation for faget, men også en række spørgsmål der vedrører undervisningens indhold og tilrettelæggelse.

3.      Der skal lægges en plan for hvornår på skoleåret der skal evalueres i hhv. 1g, 2g og 3g.

1.      I starten af skoleåret 2025/26 præsenteres kvalitetsudvalgets arbejde med undervisningsevaluering for lærerkollegiet. Der vil på dette møde blive præsenteret forskellige måder at foretage undervisningsevaluering på samt en plan for hvornår på året der skal foretages evaluering af undervisningen på de forskellige årgange.

2.      Der skel gennemføres evaluering af undervisningen i alle 2. og 3.g klasser i slutningen september og for alle klasser i slutningen af januar.

3.      De forskellige former for evaluering af undervisningen samt ordningen med faste perioder for undervisningsevalueringen skal evalueres i kvalitetsudvalget i maj 2026

Gennem indsatsen er målet at fremme en læringskultur, hvor eleverne justerer deres til tider præstationsorienterede mindset og accepterer, at læring finder sted over tid, at det først og fremmest er nødvendigt at øve sig og legitimt at fejle.

Ud over den daglige, faglige vejledning af den enkelte elev med fokus på at skabe et lærings- og øverum, sikres det, at den enkelte faglærer afholder samtaler med hver enkelt elev i løbet af februar måned. Vejledningen har fokus på, hvordan eleven kan udvikle sig fagligt og studiemæssigt frem mod næste læringsniveau. Samtalerne afholdes på baggrund af et skema, som eleven har udfyldt inden samtalen. Samtalerne foregår i et lukket lokale og kan finde sted i lærerens ’egne’ timer og/eller i fokusmoduler. Det kan også være en mulighed at ’låne’ eleverne i andres timer eller udnytte moduler, hvor eleverne er på delehold.

Karakterer:

Der gives ikke karakterer eller points for skriftlige opgaver og eventuelle tests/screeninger i den daglige undervisning i hele første skoleår. Det gælder også mundtlige fremlæggelser.

Der gives dog standpunktskarakterer i februar måned samt ”årskarakterer” i maj måned i alle fag.

Indsatsen evalueres af pædagogisk udvalg i maj måned 2024.

Indsatsen fortsætter, afhængig af evalueringens resultater.

·         arbejder bevidst med at gøre klasserummet til et lærings- og øverum i den daglige undervisning – frem for et præstationsrum

·         gennemfører evalueringssamtaler med hver enkelt elev i februar måned med fokus på elevens fremadrettede læring og med udgangspunkt i et på forhånd udfyldt læringsskema

·         ikke giver karakterer eller lignende i hele 1.g., heller ikke for tests, skriftlige opgaver eller andet

Indsatsen vurderes som en succes, når eleverne:

·         anvender klasserummet som et lærings- og øverum – snarere end et præstationsrum

·         gennemfører evalueringssamtaler med alle faglærere og på den baggrund er bevidste om deres næste læringstrin i hvert enkelt fag – og arbejder bevidst for at nå det

PUs evaluering viser, at årets struktur på fordelingen af de faglige vejledningssamtaler fungerer godt, både for elever og lærere. Idræt og historie er trukket ud af de faglige vejledningssamtaler i 1g, men vi ønsker at de i stedet kan afholdes i begyndelsen af 2.g.

Projektet anses derfor som afsluttet.

·         lærerne naturligt arbejder tæt sammen i en cyklisk udviklingsproces og i fællesskab udvikler og afprøver metoder, der med stor sandsynlighed giver en ønsket udvikling, typisk i form af læring, observerer metodernes virkning og deler erfaringerne med andre naturfagslærere

·         elever oplever engagerende og relevant naturfaglig undervisning, som fremmer deres motivation og læring

·         ledelsen gennem en forpligtende dialog med faggrupperne fremmer overordnede strategiske mål for den naturvidenskabelige undervisning og dannelse på gymnasiet.

Gennem ChatGPT-projektet søger vi at inddrage AI-chatbots i undervisningen på en måde, der udvikler læring samt at tænke chatbots med ind i undervisningen, hvor det er meningsfuldt. Det kan fx være i forhold til idegenerering og som dialog-værktøj og sparringspartner. Samtidig søger vi at øge elevernes kritiske tænkning i forhold til, hvad chatbots kan og ikke kan anvendes til samt at begrænse deres indflydelse i forhold til fx skriftlige opgaver og den personlige stemme

Projektets formål er, udover at bidrage til digital dannelse af de deltagende elever, at udvikle en didaktik, der er bevidst om de muligheder AI-chatbos giver og udvikle svar på, hvad eleverne skal lære og hvordan.

·         aktivt til og fravælger at anvende AI-chatbots afhængig af den konkrete opgaves karakter

·         anvender AI-chatbots til at styrke deres faglige læring

·         kritisk vurderer AI-chatbots’ resultater i forhold til deres øvrige faglige viden

Det betyder først og fremmest, at der er færre elever på det enkelte hold, hvorved såvel den faglige som den sociale lærer-/elevrelation styrkes.  

• Det nye undervisningsforløb lever op til målsætningen om at give eleverne en bedre læringsoplevelse i naturvidenskabelige fag 

• Det nye undervisningsforløb lever op til intentionerne med en mere smidig afvikling af det eksperimentelle arbejde  

• Hvis det faglige fællesskab på tværs af hold styrkes 

• lærerne naturligt arbejder tæt sammen i en cyklisk udviklingsproces og i fællesskab udvikler og afprøver metoder, der med stor sandsynlighed bidrager til en ønsket udvikling, typisk i form af læring, observerer metodernes virkning og deler erfaringerne med andre naturfagslærere 

• elever oplever engagerende og relevant naturfaglig undervisning, som fremmer deres motivation og læring 

• ledelsen gennem en forpligtende dialog med faggrupperne fremmer overordnede strategiske mål for den naturvidenskabelige undervisning og dannelse på gymnasiet 

Der udvikles på den baggrund specifikke tiltag og initiativer – to-lærerordning, studiecafé, matematik plus – der formodes at kunne hjælpe eleverne til at opnå et bedre fagligt niveau. 

Samtidig ansættes og uddannes yderligere to matematikvejledere. 

 – matematikfaggruppen i første omgang får brugbare redskaber og inspiration til udvikling af faget, særligt skriftlig matematik på b-niveau. I anden omgang naturligvis, hvis eleverne kan profitere af denne. 

– hvis skole og faggruppe kan udvikle en generisk model for inddragelse af uddannelsesstatistik med henblik på faglig udvikling på Randers Statsskole. 

På den baggrund udarbejdes en plan for, hvorledes elevernes faglige niveau i matematik generelt og mere specifikt i skriftlig matematik på b-niveau søges løftet.  

Det tilstræbes bl.a. at indføre systematisk screening af elevernes talforståelse.  

Tilbage står udviklingen af en generisk model for inddragelse af uddannelsesstatistik til faglig udvikling på Randers Statsskole. Kvalitetsudvalget er tovholder herpå. 

Sideløbende med dette tiltag får eleverne mulighed for at reflektere over tiltagets betydning og virkning, både sammen med deres lærere og med oplægsholdere med særlig viden om ungdomskultur og digitale medier.  

• oplever et godt læringsmiljø med bedre vilkår for at være til stede i undervisningen 

• opretholder koncentrationsevnen og dermed udbyttet  

• oplever, at det gør en positiv forskel for deres læring, når de får en pause fra mobiltelefonerne  

• accepterer og gør det til en vane, at det er i orden for en periode at være uden for digital rækkevidde  

• er bevidste om, hvornår det er hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt at anvende telefonen – og handler derefter  

• oplever et styrket fællesskab i det fysiske rum, hvor de er til stede med deres klassekammerater frem for at være andre (virtuelle) steder samtidigt  

• er opmærksomme på, hvordan skærmene påvirker deres koncentration og læring – i og uden for skolehverdagen  

• forholder sig kritisk til, hvordan teknologiens bagmænd påvirker deres liv og færden på de digitale medier.  

Langt de fleste respondenter rapporterer, at indsatsen ikke har gjort en væsentlig forskel. 

• Samlet set er der flere elever, som rapporterer en positiv effekt end elever, der rapporterer en negativ effekt. 

• Der er en mindre gruppe, som oplever, at det er uhensigtsmæssigt, at mobilerne bliver inddraget.  

• aktivt til- og fravælger at anvende AI-chatbots afhængig af den konkrete opgaves karakter 

• anvender AI-chatbots til at styrke deres faglige læring  

• kritisk vurderer AI-chatbots’ resultater i forhold til deres øvrige faglige viden 

Gennem indsatsen er målet at fremme en læringskultur, hvor eleverne justerer deres til tider præstationsorienterede mindset og accepterer, at læring finder sted over tid, at det først og fremmest er nødvendigt at øve sig, og at det er legitimt at fejle.  

Ud over den daglige, faglige vejledning af den enkelte elev med fokus på at skabe et lærings- og øverum, sikres det, at den enkelte faglærer afholder samtaler med hver enkelt elev i løbet af februar måned. Vejledningen har fokus på, hvordan eleven kan udvikle sig fagligt og studiemæssigt frem mod næste læringsniveau.  

Karakterer:  

Der gives ikke karakterer eller points for skriftlige opgaver og eventuelle tests/screeninger i den daglige undervisning i hele første skoleår. Det gælder også mundtlige fremlæggelser.  

 Der gives dog standpunktskarakterer i februar måned samt ”årskarakterer” i maj måned i alle fag.  

• arbejder bevidst med at gøre klasserummet til et lærings- og øverum i den daglige undervisning – frem for et præstationsrum 

• gennemfører systematiske evalueringssamtaler med hver enkelt elev med fokus på elevens fremadrettede læring og med udgangspunkt i et på forhånd udfyldt læringsskema 

• ikke giver karakterer i den daglige undervisning i hele 1.g., heller ikke for tests, skriftlige opgaver eller andet  

Indsatsen vurderes som en succes, når eleverne: 

• anvender klasserummet som et lærings- og øverum – snarere end et præstationsrum  

• gennemfører evalueringssamtaler med alle faglærere og på den baggrund er bevidste om deres næste læringstrin i hvert enkelt fag – og arbejder bevidst for at nå det 

Eleverne har i evalueringen bemærket, at det kan blive meget massivt med samtaler i alle fag inden for de tre uger uger, der er afsat. 

Der vil i skoleåret 2024/25 blive foretaget en evaluering af den nye model for de faglige vejledningssamtaler og vil blive suppleret med en mere omfattende lærernes evalueringen af indsatsen. Projektet og løbende opfølgning hører under pædagogisk udvalg. 

1. Der foretages elevtrivselsmåling og i forlængelse heraf analyseres og diskuteres resultaterne af elevtrivselsmålingen på skoleniveau og på klasseniveau af hhv. kvalitetsudvalget og i klasseteams. 

1. Elevtrivselsmålingen i de enkelte klasser afvikles af teamlæreren.  

1. Klassens teamlærer fremlægger resultaterne af elevtrivselsmålingen for lærerteamet 

1. Teamlærerne fremlægger resultaterne af elevtrivselsmålingen for klassen og indsamler reaktioner på målingen med henblik på fremme elevtrivslen i klassen.  

• Den systematiske elevtrivselsmåling og de tiltag og indsatser der måtte udspringe heraf, kan bidrage til at fremme den faglige og sociale trivsel på klasse og elevniveau    

• Der er mentorer til at dække det behov, der allerede findes eller opstår i løbet af et skoleår 

• Mentor plus-mentorerne oplever mentoropgaven som en vægtig opgave i deres årsopgørelse og deres hverdag 

• Mentor plus-mentorerne oplever at kunne indsamle og overføre viden og erfaringer  

• At eleverne kan profitere af ordningen, så de oplever bedre faglig og social trivsel 

I efteråret 2024 gennemføres en samlende evalueringssamtale og på baggrund af denne vurderes det, om denne struktur skal fortsætte. 

målsætning 

Inden for rammerne af såkaldte fokusmoduler, der ligger ud over den fagfaglige undervisning, forestiller vi os, at der kan afvikles anden undervisning – fællestimer, fællessamlinger, oplæg og øvelser, studiecaféer i fx matematik, NV og AP. Der kan ligeledes fx være tale om elevtrivselsmålinger og tilbagemelding på disse.  

 Fokusmodulerne placeres hver i anden halvdel af 2. modul. 

Eleverne er splittede mellem hellere at ville have ’almindelig’ undervisning og at betragte fokusmodulerne som meget meningsfulde og en mulighed for at skabe en mere varieret skoleuge.  

Både lærerne og elever giver udtryk for at det giver mening at afvikle fællessamlinger i fokusmoduler.