Randers Statsskole.
100 år. For livet.
Jubilæumsfest. Kom og vær med.
Lørdag den 19. september 2026
Eftermiddag:
- Musik på flere scener i parken
- Madboder
- Stand-up med Simon Tang
- Kemishow
- Trylleshow
- Bagedyst med Mickey Cheng
- Kreaværksted
- Jubilæumskor (Kl. 16.00 for alle Statens tidligere kormedlemmer)
- Jazz og vinbar i festsalen
Aften:
Fest for tidligere og nuværende elever, tidligere og nuværende ansatte gennem 100 år. Billetsalget på skolens Safeticket.
“Reunion-elever”, årgang 2024-2025-2026 skal købe billet på skolens GymElev.
Og så meget andet:
Hold øje med hjemmeside og sociale medier. Eller meld dig gerne ind i Statens Venner her.
Jubelår
I efteråret 2026 fylder Randers Statsskole 100 år. Eller i hvert fald bygningen på Rådmands Boulevard, tegnet og opført af Hack Kampmann og søn i 1926.
At skolen som institution snart fylder 500 år og dermed er ét af landets ældste gymnasier, er en helt andet sag.
Paladset, hvor fremtidens Randers skal øse af visdommens kilde
Sådan hed det i lokalavisen ved indvielsen i 1926. Og videre, at ”Skolegården omkranses af den pompøst virkende søjlegang, hvor dé lykkelige, der skal være elever her, kan spadsere i tørvejr på regnvejrsdage, eller side vel skærmet og diskutere den højeste visdom på de brede bænke.”
Gennem de sidste 100 år har skolen, paladset om man vil, huset hundredvis af mellemskole- og gymnasieelever – og en kort overgang også de tyskere, der beslaglagde bygningen mod slutningen af 2. verdenskrig, indrettede vagtstue og køkken i kælderen og lavede mad på komfurer, brændefyret med hylderne fra fysik.
Læring og fællesskab og dans på floor
Gennem de sidste 100 år har skolen været ramme for læring og fællesskab, geografi, tegning, informatik, latin, musik og teknologiforståelse. Dansk og matematik. Sprog og kunst. For ekskursioner, skøjteløb og sneboldkampe. For musicals, dimissioner og studenter i skolegården. For bordtennis i kantinen og dans på floor. For gruppearbejde og studenterchampagne i Botanisk have. For knæbukser og hængerøv.
Skolegården er der stadig. De brede bænke. Murstenene og de brune vinduer. Søjlegangen. Den guldbelagte festsal og Hermes på udkigsposten. Vestporten med den tunge egetræsdør, hvor håndtaget sidder så højt, at man som elev ikke kan undgå at føle sig særlig. Dengang og nu.
Vi fejrer det alt sammen og mere til.
100 år.
Staten. For livet.
