Almendannelse og studieforberedelse
På stx har alle elever både sprogfag, naturvidenskabelige- og samfundsvidenskabelige fag, kunstneriske fag og idræt. Uddannelsen skal give dig viden og almendannelse, og den faglige bredde og fagenes indhold betyder, at du får et udgangspunkt for at kunne forholde dig kritisk og konstruktivt til den verden, der omgiver dig – natur, miljø, medmennesker, historie og samfund – og til din egen plads i den! En stx-uddannelse er også en forberedelse til en videregående uddannelse. Den er derfor målrettet dig, der drømmer om at læse videre efter gymnasiet.
Uddannelsens opbygning
En stx-uddannelse varer tre år og består af et grundforløb på tre måneder og et studieretningsforløb på to trekvart år. Grundforløbet er ens på alle studieretninger. Det introducerer dig til gymnasiet og nogle af gymnasiets fag og giver dig et indblik i bl.a. undervisningsformer og faglige krav, ligesom du får vejledning i studieretningsvalget.
Flest obligatoriske fag
Alle studieretninger består af obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag. Det er vigtigt at bemærke, at der er flest obligatoriske fag, og at de er ens for alle studieretninger.
Studieretningsfag og valgfag
Når du vælger en studieretning, vælger du, hvordan du vil tone din studentereksamen – det vil sige, hvilke fag du ønsker på et højere niveau end det obligatoriske, eller hvilke andre/nye fag, du ønsker. Når du vælger valgfag, kan du vælge et nyt fag, eller du kan vælge et obligatorisk fag eller et valgfag, som du allerede har, på et højere niveau.
Se meget mere om obligatoriske fag og valgfag her.
Du kan også se noget om de kunstneriske fag her.
