Randers Statsskoles kvalitetssystem
Formål
Kvalitetssystemet danner ramme for systematiske og regelmæssige selvevalueringer af skolens uddannelse og undervisning og sikrer dermed en løbende udvikling af undervisningen og de forhold, der har indflydelse på den. Systemet har såvel internt som eksternt fokus.
Formålet er internt at sikre skolens fortsatte refleksion over undervisning og skolehverdag bl.a. ved hjælp af systematiske evalueringer af de aktiviteter, som løbende sættes i værk for at forbedre og udvikle uddannelsen i relation til målsætningen, og ved opfølgning på disse evalueringer.
Eksternt – over for Undervisningsministeriet, elever, forældre og andre interessenter – skal kvalitetssystemet informere om skolens fortsatte udviklingsarbejde og dokumentere, at skolen arbejder bevidst med at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med de mål, som er fastsat i STX-bekendtgørelsen – herunder målene for de enkelte fag.
Kvalitetsudviklingen og selvevalueringen tager naturligt afsæt i skolens værdigrundlag og målsætning.
Lovgrundlag og forskrifter
Randers Statsskoles arbejde med kvalitetsudvikling og resultatvurdering har baggrund i Gymnasieloven (LBK nr 1375 af 24/06/2021) samt Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne (LBK nr 810 af 20/06/2018)
Af bekendtgørelsen fremgår det blandt andet, at:
- Institutionen anvender sit system efter lovens § 71 til kvalitetsudvikling og resultatvurdering med henblik på, at institutionen sætter egne mål for og udvikler kvaliteten i sine gymnasiale uddannelser og enkeltfag og opnår resultater i uddannelserne.
- Kvalitetssystemet skal indeholde en procedure for en årlig selvevaluering og den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering.
- Institutionens kvalitetssystem skal fastlægge en procedure for inddragelse af elever og lærere og skal omfatte selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes/kursisternes faglige niveau, trivsel samt overgang til videregående uddannelse.
- Institutionen beslutter, hvordan dens evalueringsstrategi og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem.
- På grundlag af selvevalueringen udarbejder institutionen årligt en skriftlig opfølgningsplan.
Elevtrivselsmåling
Af bekendtgørelsen fremgår det endvidere:
- Som led i institutionens selvevaluering gennemfører institutionen årligt en måling af elevernes trivselved at anvende et spørgeskema, som den får eleverne til at udfylde og besvare. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter indholdet af skemaet og gør det tilgængeligt på ministeriets hjemmeside.
Nationale retningsgivende mål og værdigrundlag
Som det fremgår af ovenstående forudsætter kvalitetssystemet udvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse, svarende til de retningsgivende nationale mål, som lyder:
- Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige, som de kan
- En større andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse
- Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.
Dermed tager Randers Statsskoles kvalitetssystem også udgangspunkt i skolens målsætning og vision:
Randers Statsskole er et gymnasium, der arbejder målrettet med at gøre alle elever – uanset baggrund og niveau – så dygtige som muligt under bedst mulige forhold, og hvor udvikling af undervisning og medarbejdere er en naturlig del af hverdagen.
I sit værdigrundlag lægger skolen vægt på, at ligeværdighed, gensidig respekt og rummelighed skal være centralt. Skolen har tradition for en udvalgsstruktur, der sikrer alle elever og personalegrupper del i og indflydelse på skolehverdag og udvikling. Evalueringsstrategierne tilstræber derfor – alt efter fokusområde – inddragelse af både elever, ansatte og øvrige interessegrupper.
Medarbejder- og elevindflydelse på beslutningsprocesser søges generelt sikret gennem skolens organisationsstruktur, som beskrevet i ”Aftale om samarbejdsstruktur”.
Kvalitetssystemet
Med dette kvalitetssystem konkretiseres skolens værdier og de nationale mål i lokale målsætninger og procedurer til implementering, evaluering og arbejdet med nye handlingsplaner. Formålet med kvalitetssystemet er at skabe kvalitet inden for de dele af skolens virke, der har at gøre med undervisningen. Skolens selvevaluering er en væsentlig del af kvalitetssystemet. Resultatet af selvevalueringen offentliggøres årligt i en rapport.
Kvalitetssystemets opbygning
Tidsplan
Udgangspunktet for skolens systematiske kvalitetsudvikling er kvalitetscirklen, der ses på figuren nedenfor. I kvalitetscirklen er der fire trin – planlægning, udførelse, undersøgelse og handling. Gennemløb af kvalitetsciklen efterfølges af et nyt gennemløb.
Helt overordnet beskriver kvalitetsciklen også et årligt gennemløb:
- Trin 1: Planlægning af nye skoleindsatser finder sted hvert år i maj – juni.
- Trin 2: Udførelse af nye skoleindsatser finder sted i august – februar.
- Trin 3: Undersøgelse og evaluering af nye skoleindsatser finder sted i februar – marts.
- Trin 4: Handlinger, der skal forbedre skoleindsatserne aftales i marts – april.
Kvalitetssystemets tre niveauer
Kvalitetssystemet er er opdelt i tre niveauer: skole-, undervisnings- og elevniveau.
Som figuren forsøger at illustrere, er skoleniveauet det overordnede niveau, der omfatter både undervisning og elever. På dette niveau handler det blandt andet om at sikre, at der arbejdes med kvalitet på de underordnede niveauer. Tilsvarende er undervisningsniveauet overordnet elevniveauet og indbefatter således en sikring af at f.eks. indsatser i undervisningen rammer elevernes behov. At eleverne er i centrum er ikke tilfældigt – kvalitetsystemets omdrejningspunkt er elevernes trivsel og læring.
Indikatorer
Med udgangspunkt i de ovenfor nævnte nationale retningsgivende mål har vi opstillet en række indikatorer, der repræsenterer udvalgte områder, som efter vores opfattelse har særlig betyding for kvaliteten i arbejdet på skolen.
Særlige projekter
Når der planlægges omfangsrige projekter benyttes en særlig skabelon i det arbejde, der skal sikre kvaliteten. Skabelonen bygger på kvalitetscirklen og indeholder en række indikatorer. For nærmere indhold henvises til bilag 1.
Inddragelse
Inddragelse af elever, medarbejdere, ledelse og bestyrelse er et centralt element i arbejdet med kvalitetsudviklingen. Skolens MIO-udvalg har nedsat et udvalg bestående af elev-, lærer- og ledelsesrepræsentanter, ”Kvalitetsudvalget”, hvis primære opgave er at inddrage andre interessenter i deres analyse af de områder, som indikatorerne repræsenterer. Denne inddragelse sker i tæt samarbejde med MIO, der også uddelegerer arbejdet med at udarbejde eventuelle handlingsplaner. Arbejdet kan uddelegeres til bestyrelse og elevråd samt ledelse og andre ansatte/udvalg.
Selvevaluering
Det egentlige arbejde med kvalitetssystemet er skolens selvevaluering. Det skal forstås på den måde, at det årlige gennemløb med fokus på indikatorerne sikrer, at skolen evalueres med henblik på at udarbejde nye handlingsplaner. Indikatorerne, arbejdet med dem og opfølgningsplaner beskrives hvert år i en rapport. Rapporten udkommer hvert år i april måned, første gang i april 2019.
Henvisning til lovgrundlag
BEK nr 1117 af 28/12/2001 – Bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut m.v. § 4, stk. 2
LBK nr 810 af 20/06/2018 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
BEK nr 497 af 18/05/2017 – Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser
-
Kvalitetsrapport, Randers Statsskole 2021
Opfølgning og handleplaner 2021
Den årlige interne kvalitetsrapport er udarbejdet med baggrund i Randers Statsskoles kvalitetssystem. Udgangspunktet for kvalitetsarbejdet er de nationale retningsgivende mål, der lyder:
- Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige, som de kan.
- En større andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse.
- Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.
Handleplaner
Gymnasiets kvalitetsudvalg har opstillet en række indikatorer, der årligt følges og undersøges.
På baggrund af disse undersøgelser samt understøttende undersøgelser fra den årlige elevtrivselsmåling, hvis resultater fremgår af den årlige kvalitetsrapport, har kvalitetsudvalget i samarbejde med MIO udpeget ét område, der umiddelbart kræver særlig opmærksomhed.
- Elevernes indflydelse på undervisningen med henblik på at øge deres motivation, faglige udbytte og trivsel og med henblik på at sikre en systematisk og meningsfuld undervisningsevaluering
I skoleåret 2020 udarbejdede pædagogisk udvalg på baggrund af sidste års kvalitetsrapport og efter opdrag fra MIO en model/metode for, hvordan eleverne kan have mere indflydelse på undervisningen – herunder reflektere over, hvornår og i hvilke situationer, de lærer bedst. Metoden sikrer samtidig, at elevindflydelsen tænkes sammen med den systematiske undervisningsevaluering i fagene. I skoleåret 21/22 iværksættes denne model i hele lærerkollegiet i regi af det fortløbende aktionslæringsprojekt.
Det skal tilføjes og understreges, at der fortløbende er fokus på andre indikatorer i forlængelse af kvalitetsarbejdet/rapporten, eksempelvis fravær og elevtrivsel, lærer- og undervisningsudvikling, og at der jævnligt iværksættes tiltag på individ-, skole- og klasseniveau.
Sammenhæng mellem handleplaner og indikatorer
Indikator 1: Særlige (faglige) tilbud efter skoletid
Vi har en forventning om, at elever udvikler sig fagligt, hvis de får konkret og pædagogisk hensigtsmæssig hjælp uden for den traditionelle hold-/klasseundervisning. Hjælpen eller vejledningen kan finde sted i regi af studiecafé, SRP-café og værksteder eller lignende, hvor fokus er på konkrete behov, eller i en mere lærerstyret form som ’matematik+’ eller ’ekstra-matematik’. Der kan også være tale om særlig talentundervisning, hvor fokus i højere grad er den faglige udfordring.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2021):
- antal tilmeldte på holdet ekstra-matematik
- antal deltagere i SRP-studiecafé
- antal deltagere i studiecafé
- fokusgruppeinterviews
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til yderligere handleplaner, idet data betragtes som ufuldstændige grundet nedlukning under Covid-19. Igangværende tiltag fortsætter.
Indikator 2: Karakterer
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at potentialet for et fagligt løft er større i nogle fag end andre.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2021):
- skriftlige eksamenskarakterer fordelt på fag
- fokusgruppeinterviews
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at fastholde igangværende tiltag (matematik +, ekstra matematik) samt udvide ordningen til at omfatte flere fag: 2. fremmedsprog +
Indikator 3: Lærernes kompetencer
Beskrivelse: Vi forventer, at det, at lærerne til stadighed udvikler undervisningen og søger at tilpasse den fagets og elevgruppens udvikling og sammensætning, har en positiv indvirkning på, hvor dygtige eleverne kan blive.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2021):
- elevtrivselsmåling
- fokusgruppeinterviews
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handling 1.
Indikator 4: Undervisningsdifferentiering ifm. den almindelige daglige undervisning
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at elever lærer bedre, hvis undervisningen tager udgangspunkt i deres individuelle faglige niveau.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2021):
- elevtrivselsmåling
- spørgsmål ifm MUS
- fokusgruppeinterviews
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til handling.
Indikator 5: Arbejdsindsats og faglige udfordringer
Beskrivelse: For at kunne lære skal der være en form for drivkraft til stede, hvad enten den måtte komme indefra eller udefra. Vi har en forventning om, at eleverne bliver dygtigere jo større denne drivkraft er.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2021):
- elevtrivselsmåling
- fokusgruppeinterviews
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte handling 1.
Indikator 6: Fravær og frafald
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at der er en positiv sammenhæng mellem fremmøde-/ afleveringsfrekvens og elevernes læring og trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2021):
- statistik over frafald
- statistik over frafaldsårsag
- statistik over fravær
- statistik over manglende afleveringer
- fokusgruppeinterviews
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har medvirket til beslutningen om at iværksætte fastholde allerede igangværende tiltag
Indikator 7: Overgang til videregående uddannelser
Beskrivelse: Vi forventer, at der er en sammenhæng mellem elevernes kendskab til de videregående uddannelser (korte-, mellemlange- og lange-) og det faktum, at de påbegynder en videregående uddannelse.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2021):
- uddannelsesfrekvens videregående uddannelse
- antal vejledningssamtaler på skolen ved Studievalg Østjylland
- uddannelser repræsenteret ved ’alumnedag’
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til handling.
Indikator 8: Trivsel på skolen
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at den generelle stemning og miljøet på skolen har stor betydning for den enkelte elevs trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2021):
- elevtrivselsmåling
- fokusgruppeinterviews
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til handling.
Indikator 9: Trivsel i klassen
Beskrivelse: Vi har en forventning om, at klassen har stor betydning for den enkelte elevs trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2021):
- elevtrivselsmåling
- fokusgruppeinterviews
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til handling.
Indikator 10: Mobning
Beskrivelse: Trivslen er ikke alene afhængig af mobning, men også af frygten for evt. mobning. Derfor har vi en formodning om, at nultolerance for mobning er en forudsætning for generel trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2021):
- elevtrivselsmåling
- fokusgruppeinterviews
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til handling.
Indikator 11: Sociale aktiviteter
Beskrivelse: Vi har en formodning om, at elevernes deltagelse i sociale- og frivillige aktiviteter kan være med til at styrke deres trivsel.
Datagrundlag (kvalitetsrapport 2021):
- andel af elever, der deltager i afslutningsfest
- andel af elever, der deltager på korweekend
- fokusgruppeinterview
Handling: Data fra undersøgelser ift. denne indikator har ikke givet anledning til handling.
Kvalitetsudvalget, september 2021