Mere end 450 års historie.
Flere tusinde historier.
Mange tusinde elever er gået gennem porten på Randers Statsskole. Alle med deres historie om tiden på skolen og den betydning, den har haft for netop dem. Alle med deres egen fortælling.
Randers Statsskole er summen af alle disse fortællinger. Her får du – om ikke deres fortællinger, så dog fortællingen om Randers Statsskole. Og dens historie er bestemt en historie værd.
For historien om Randers Statsskole er også historien om en skole, der:
- er meget ældre, end man måske skulle tro
- har fået støtte fra både kongen og paven
- er flyttet flere gange
- har haft én af Danmarks største forfattere gennem tiden som både elev og lærer
- mistede 16 elever og én lærer til frihedskampen under 2. verdenskrig
- i dag er en tidssvarende skole i en klassisk ramme
Ældre end mange tror
I 1992 kunne Randers Statsskole fejre sit 450-års jubilæum. Men faktisk er skolen endnu ældre.
De 450 år markerede, at Kong Christian den 3. i 1542 udstedte et såkaldt gavebrev, der sikrede det økonomiske grundlag for Randers latinske Skole, som skolen hed dengang. Vi har stadig brevet liggende. Men på det tidspunkt i 1542 havde der allerede været skole i 100 år.
Skolen begyndte nemlig som en peblingeskole (pebling betyder ”lille præst” og signalerer, hvad der dengang prægede uddannelsen) ved nonneklostret i Randers, og den nævnes første gang på skrift i 1449. I anden halvdel af 1400-tallet blev nonneklostret en del af Mariager Kloster, men selv om nonnerne flyttede, forblev skolen i Randers – ikke mindst fordi paven i Rom fastslog, at der stadig skulle drives skole i byen.
Fra peblingeskole til latinskole
Efter reformationen i 1536 blev de fleste klosterskoler i Danmark enten nedlagt eller omdannet til latinskoler, som stadig havde en vis kobling til kirken. De fleste disciple (elever) havde sigte mod præsteuddannelsen, og de primære fag var latin, græsk og religion.
Skolen i Randers blev altså også – som angivet i kongens brev – en latinskole. Men vel at mærke en latinskole, der i de første år kæmpede med både dårlig økonomi, lave elevtal og dårlige forhold for de elever, der så var der. Løsningen blev at flytte skolen til en anden bygning bag Sct. Mortens Kirke. Her fik både elever og lærere bedre forhold, og elevtallet steg.
I midten af 1600-tallet havde skolen 60 elever, en rektor og tre lærere (der blev kaldt hørere).
Belejring, brande og pest
Randers by voksede og voksede. Men i slutningen af 1600-tallet blev byen belejret under Svenskekrigene, og den blev hærget af brande. Og oven i dette kom så pesten … Det betød, at befolkningstallet i Randers faldt, og at elevtallet på skolen gjorde det samme. Men skolen holdt fast og kæmpede sig tilbage. Ligesom Randers by gjorde. I 1784 var skolen vokset ud af sine lokaler og flyttede ind i ”Helligåndshuset”.
St. St. Blicher som elev – og som lærer
Blandt eleverne her i slutningen af 1700-tallet fandt man St. St. Blicher, der i begyndelsen af 1800-tallet vendte tilbage som adjunkt, altså som lærer, i en kort periode. St. St. Blicher blev senere præst, men det er som forfatter til noveller som ”Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog”, ”Sildig Opvaagnen”, ”Hosekræmmeren” og ”Præsten i Vejlbye”, han er kendt den dag i dag. Sidstnævnte blev i 2006 ét af blot 12 litterære værker i Kulturministeriets Kulturkanon, listen over kunstværker, der blev vurderet til at være vigtige for den danske kulturarv.
Randers by stod bag skolen
Der gik imidlertid ikke mange år, før Skoledirektionen i København ville nedlægge skolen. Det mødte ikke alene modstand fra skolen. Det mødte også modstand fra Randers By, der opførte en ny, stor og tidssvarende bygning til ”Randers lærde Skole”, der nu for første gang kunne flytte ind i bygninger skabt til netop skolegang. Den nye skole i Vestergade blev indviet i 1858.
Hack Kampmann tegnede en ny skole
I 1903 skiftede skolen navn til det nuværende ”Randers Statsskole”, og da elevtallet blev ved med at stige, blev der igen brug for nye lokaler. Først overvejedes en om- eller tilbygning i Vestergade, men i 1919 blev det besluttet at bygge nyt. Nybyggeriet skulle vise sig at tage syv år. Men resultatet blev den nuværende, klassisk inspirerede bygning, der er tegnet af arkitekt, Hack Kampmann. Blandt hans andre værker finder man blandt andet Aarhus Teater, Toldkammeret i Aarhus og Marselisborg Slot.
Overtaget af den tyske værnemagt
9. april 1940 blev Danmark besat. Og også Randers Statsskole. Krigen satte naturligt sine spor, og i 1944 blev skolen overtaget af den tyske værnemagt, fordi der skulle være ”Fahnenjunker-Schule”, en tysk officersuddannelse. I krigens sidste tid var skolen således beskyttet af voldgrave og pigtråd, mens de tyske soldater sov, spiste og levede i det, der i dag er klasselokaler.
Historien om Randers Statsskole under besættelsen er beskrevet i detaljer her, men det skal nævnes, at én lærer og 16 studerende døde under krigen – som aktive i modstandsbevægelsen. Læreren, Kai Hoff, huskes hvert år, når mindelegatet i hans navn bliver uddelt.
Selveje og ny idrætshal
Set i lyset af de foregående århundreder blev sidste halvdel af 1900-tallet og begyndelsen af det nye årtusinde relativt udramatiske. Elevvæksten fortsatte, bygningerne blev løbende moderniseret – særligt indvendigt – så de passede til moderne undervisning, og i 2007 blev skolen så en selvejende institution under staten. Sidstnævnte gjorde det muligt at realisere en mangeårig drøm om bedre idrætsfaciliteter, og i 2013 blev skolen udvidet med en ny idræts- og skolehal i byens park.
Historien fortsætter
Historien om Randers Statsskole er et billede på kampe, der er kæmpet. Selv om noget – som de nuværende, klassiske bygninger – kan synes at have været der altid, så var de nye engang. De er lavet om og tilpasset. De er blevet brugt. Og de er blevet fredet af Slots- og kulturstyrelsen.
Historien fortæller os, hvor vi kommer fra. Den fortæller os, hvem vi er.
På Randers Statsskole er vi stolte af vores historie – og over, at vi får lov
til at føre den videre.
