Om optagelsesprøve og vejledende samtale 2025
Hvis du ikke har retskrav på optagelse, fordi du af den ene eller den anden årsag ikke opfylder betingelserne herfor, har du mulighed for at aflægge en optagelsesprøve og deltage i en vejledningssamtale på skolen. Vi vil sørge for at indkalde dig til én af prøverne.
Hvornår?
Optagelsesprøverne til de gymnasiale uddannelser i 2025 afholdes på følgende datoer:
- Fredag den 4. april 2025
Denne prøve er for elever, hvor det allerede nu kan afgøres, at adgangskravene ikke er opfyldt. Der kan fx være tale om ansøgere fra prøvefrie 9. klasser, eller ansøgere, der ikke har fulgt 2. fremmedsprogsundervisningen.
- Fredag den 13. juni 2025
- Mandag den 30. juni 2025
- Onsdag den 6. august 2025
- Mandag den 25. august 2025
Når vi kender resultatet af din optagelsesprøve, indkaldes du til en vejledende samtale med rektor.
Hvor?
Prøven finder sted på det gymnasium, du har anført som 1. prioritet.
Hvor mange?
Du skal til optagelsesprøve i fire fag: dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi, og prøven er udformet, så den svarer til 9. klasses niveau.
Hvordan?
Der er tale om en skriftlig prøve, som undervisningsministeriet udarbejder, så den er ens for alle elever over hele landet.
Hvis du skal til optagelsesprøve, modtager du et brev i e-Boks fra skolen med yderligere information, bl.a. om hjælpemidler, men du er i øvrigt altid velkommen til at kontakte skolen.
Vi henviser til uvm.dk om adgangskrav til de gymnasiale uddannelser.