En beskrivelse af Randers Statsskoles gamle bøger, som kan føres tilbage til Randers Latinske Skolebibliotheque.
Af de gymnasier i Danmark, som er vokset ud af de gamle latinskoler, er der næsten ingen tilbage, som stadig har hele deres gamle latinskolebibliotek i behold. Dette gælder dog ikke Randers Statsskole. Statsskolens gamle latinskolebibliotek, som er så nært knyttet til skolens historie, er faktisk intakt. En sjælden og usædvanlig samling, selvom bøgerne i sig selv ikke er sjældne.
“Bøgerne, som er beskrevet nedenfor, har fulgt skolen gennem flere århundreder.
De er derfor en del af vores kulturarv, som skal bevares.”
Randers Statsskoles ældste bibliotekskatalog er håndskrevet. Det blev udarbejdet af H. M. Flemmer, som var skolens rektor fra 1830 til 1837. I kataloget er der registreret omkring 1800 bind, hvoraf ca. 1500 endnu er i biblioteket.
Tag på en rejse tilbage i tiden og læs lidt om de gamle bøger herunder.
Randers Statsskole, januar 2022
Knud Schmidt Nielsen, bogforsker
-
Der er tale om 605 værker = 1562 bind fra 1470 – 1799 = lidt over tre århundreder!
Bøger fra år 1800 og op til vor tid er ikke taget med i denne opgørelse, men skolens samlede bindantal er omkring 14000 stk.
- 1 værk fra 1470, som er sammenbundet i 1 bind med 2 andre værker fra henholdsvis 1501 og 1509
- 1 værk fra 1499 = 1 bind. Dette værk er først indgået i 1840.
- 17 værker fra 1500 – 1599 = 17 bind
- 108 værker fra 1600 – 1699 = 139 bind
- Altså 129 værker svarende til 160 bind fra de tidligste århundreder.
- 51 værker fra 1700 – 1730 = 90 bind
- 102 værker fra 1730 – 1760 = 352 bind
- 43 værker fra 1761 – 1770 = 231 bind
- 92 værker fra 1771 – 1780 = 222 bind
- 97 værker fra 1781 – 1790 = 263 bind
- 91 værker fra 1791 – 1799 = 244 bind
-
H. M. Flemmer, der var rektor på skolen fra 1830 til 1837, udarbejdede et håndskrevet katalog, der indeholder 1800 bind. De 1500 bind findes i biblioteket endnu!
H. M. Flemmer
Rector Scholae -
Disse fem bøger har været anvendt ved Randers Latinske Skole fra omkring 1650. Skolen havde til huse i den gamle bygning nordøst for Sct. Mortens Kirke op til 1784. De omtales nedenfor.
Skolens ældste bog er indbundet sammen med to andre i et samlingsbind:
Om Liber valde antiquus – den meget gamle bog
Jacobus Magni: Sophilogium (Zophilogium editum a Fratre Iacobo magni de Parisius ordinis heremitarum sancti Augustini), er en bog fra 1470, som er fundet i Randers Statsskoles gamle latinskolebibliotek. Den er trykt i Strassbourg 1470 af Adolf Rusch.
Den er indbundet med to andre bøger som er:
Anicus Manlius Severinus Boetius: de Philosophico consolatu sive de consolatione philosophiae: cum figuris ornatissimis noviter expolitus. Trykt i Strasbourg 1501 af Johannes Grüninger og Liber ethymologiarum Isidori Hyspalensis episcopi. Trykt i Paris 1509.
Bogen er indbundet i 1598. Det fremgår af et tryk nederst på forpermen.
Bindet med de tre bøger har tilhørt Asmund Thygesen, som han har noteret øverst på første side i bindet. Her har han også noteret årstallet 1598, i hvilket år det antages, at han har købt de tre bøger og derefter ladet dem indbinde i et bind. Asmund Thygesen blev d. 10. juli 1595 indskrevet ved Philips Universitetet i Marburg i Tyskland.
Otto Walde, 1879 – 1963. svensk boghistoriker og bibliotekar, afdelingschef ved Uppsala Universitetsbibliotek har i Nordisk Tidsskrift för bog – og biblioteksväsen XIX 1932 skrevet om sine studier i ældre dansk bibliotekshistorie. Han skriver blandt andet: ”Jeg har gennemgået Det kongelige Biblioteks udenlandske afdeling, Universitetsbiblioteket i København, Statsbiblioteket i Aarhus, bibliotekerne på Sorø Akademi og Herlufholms Kostskole og nogle af de vigtigste stifts – og katedralskolebiblioteker i Danmark. For yderligere at komplettere materialet, har jeg også undersøgt Universitetsbiblioteket i Oslo, hvis ældre bogbestand for en stor del udgøres af dubletter fra Det kongelige Bibliotek. Et stort antal bind, som jeg er stødt på, er fra biskoppen i Lund Tyge Asmundsens bibliotek. Han døde i 1586. Hans søn præsten i Lövestad Asmund Tygesen arvede sin fars bøger, og derfor er der også flere bøger, som har tilhørt ham. Asmund Tygesen døde i 1645. I flere bind i biblioteket i København findes nederst på titelbladet indskrevet valgsproget ”Forti fortior alter.” Disse bøger har helt sikkert tilhørt Asmund Tygesen. Ofte er siderne i disse bøger forsynede med understregninger i blå og rød farve, samt med notationer i marginen ligeledes med blå, rød og grøn farve.”
Da Otto Walde i 1932 skrev sin artikel, kunne han ikke vide, at der på Randers Statsskole også stod et bind, som havde tilhørt Asmund Tygesen.
Som det kan ses, er der en hel del annotationer og tegninger, der uden tvivl er Asmund Tygesens. Hvis man sammenligner annotationerne med hans tilskrevne navn, som ses her ovenfor, er det ret sikkert, at det er hans skrift.
Det antages, at bogen er indgået i Randers Latinske Skolebibliotheque i 1690-95.
Sophilogium kan downloades som pdf (312 Mb) her.
Danmarks og Norges Kirke-Ritual, Kiøbenhavn, 1685, har været til stede på skolen fra 1686. Det står tilskrevet direkte på titelsiden: ” Latinsche Scholes Ritual i Randers Paa scholens Bekostning kiöbt For Tu Sldlr och Tu march oc derfor henhörer til bem(eldte) scollis Inventarier.”
Andre bøger, som menes at have været til stede ved Latinskolen er:
- Albert Krantz: Albert Krantz Chronica regnorum aquilonarium Daniae Svetiae Norvagiae, Hamburgen, 1561
- Homer Opera graeco-latina v. Castalonis et H. Stephani, Basileae, 1582
- Robert Stephanus: Det nye Testamente på græsk
- Petri Schriverii Inferiores Germaniae provinciarum unitarum antiquitates 1611
- Sechsisch Weichbild und Lehenrecht
- Henrici Smetii Alostani Prosodia. Editio Ultima, Francofurti 1719
- Rektor Fuchs´ bøger
- På Randers Statsskole er der fundet en håndskrevet bog
Bogen er fra omkring år 1770 og blev fundet på Statsskolens loft. - Om Randers Statsskoles næstældste bog
- Appianus – Romanorum historiarum udg. Henricus Stephanus 1592
- Claudii Ørnhjälm: Historiae Sveonum Gothonotumque ecclesiasticae libri, Parisii 1689 – et krigsbytte
- Rasmus Vinding: Regia academia Hauniensis, Hauniæ 1665
- Thomae Gatakeri: Opera critica, Marci Antonin de rebus suis libri X Trajecti ad Rhenum 1698
- Herm. Conringi: De antiquitatibus academicis dissertationes Septem, Abraham Kall
- Theocriti, Moschi, Bionis, Simmii, Ex Bibliotheca Commeliniano 1604 samt Polybii Diodori Siculi, Nicolai Damasceni, Dionysii Halicar Parisii 1634
- Athenaios fra Naukratis i Ægypten: Deipnosophistarum Libri Quindecim cum J. D. Cadomensis. Lugduni 1657
-
Randers Statsskoles officielle fødselsår er 1542. I dette år bestemte Chr. d. 3., at
”Udi hver købstad skal der alene være én skole…”. Men allerede i 1449 er der bevaret et vidnesbyrd om en skole i Randers: ”at SCHOLEN i Randers laa till Wor Frw kircke same stedz.”Skolen har haft flere adresser, og de fleste af skolens gamle bøger er flyttet med hver gang skolen har skiftet opholdssted, og rigtig mange af disse bøger eksisterer endnu.
Fra Randers latinske Skole til Randers Statsskole
-
Flora Danica: ”Efter Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling under mit Navns Underskrift, som Ober-Directeur for den Kongelige Botaniske Anstalt.
A. Moltke”- Flora Danica
- Rektorernes bøger
- Aratos phainomema 1499
- Uebersetzung der Algemeinen Welthistorie die in England durch eine Geselschaft von Gelehrten ausgefertiget worden. 1744-1814
- Oppiani Poëtæ Cilicis, Lugduni Batavorum (Leiden) 1597
- Frederik d 6s gave til skolen
- Robert Stephanus: Thesaurus linguae Latinae 1737
- Greve Jørgen Scheels bøger med fokus på Pierre Bayle Dictionaire Historique et Critique 1741
- Adjunkt F. E. Hundrups omtale af skolens bibliotek
- Auctores Latinæ Linguæ in unum Redacti corpus
- Professor J. C. Bendz boggave til skolen
- Peder Høegh Guldberg
- Io. Baptistae Portae: De occultis literarum notia, seu Artis animi sensa, Montisbelegardi 1593
- Bogsamlernes bøger
Derudover er der rigtig mange andre interessante bøger, som ikke er medtaget i denne præsentation.
-
Randers Statsskole skulle efter bibliotekscirkulæret 1922 deponere 3000 bind i byens offentlige bibliotek som start på opbygning af et centralt bibliotek. Se meget mere om skolens deponerede bøger: Randers Latinskoles bøger på Det kongelige Bibliotek
Fem værker fundet på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus.
-
Du finder Knud Schmidt Nielsens samlede beskrivelse af Randers Latinske Skolebiblioteque herunder. Filen kan downloades i PDF-format (11,1 Mb).
-
Her kan du se Knud Schmidt Nielsens litteraturliste. De anvendte billeder er fra Wikimedia Commons og Knud Schmidt Nielsens egne optagelser.