Skærmpolitik på Randers Statsskole
På Randers Statsskole arbejder vi for at skabe de bedst mulige rammer for et lærings- og arbejdsmiljø, hvor der er rum til uforstyrret faglig fordybelse, og hver enkelt elev har de bedste forudsætninger for at rette opmærksomheden mod den undervisning og samtale, der finder sted. Dette udfordres af en stigende tilstedeværelse af skærme i undervisningsrummet, der gør, at nogle elever bliver trukket ud af klassens faglige fællesskab og ind i deres private dagsordener på skærmen. Samtidig giver skærmene et nyt potentiale for både læring og digital dannelse, når de anvendes bevidst og med et konstant fokus på læringsmæssigt udbytte.
For at skabe den bedst mulige balance mellem disse to poler arbejder vi på Randers Statsskole ud fra en skærmpolitik, som både lærere og elever kan navigere efter i det daglige, ligesom den kan fungere som fundament for den fortsatte dialog om skærmenes anvendelse, der er gennemgående i undervisningen. Begrebet ”skærme” anvendes i denne sammenhæng som samlebetegnelse for computerskærme, mobiltelefoner, smart watches mv.
-
Gennem de senere år har tilstedeværelsen af skærme været et tilbagevendende tema blandt lærere, der oplever, at skærmene medvirker til manglende koncentration og læring blandt eleverne. På baggrund af et konkret lærerønske, der blev bakket op af lærerkollegiet som helhed, har Randers Statsskole i skoleåret 2023/24 iværksat initiativet ”Mobilfrihed”, der blev udviklet i samarbejde med elever, lærere og ledelse for at sikre medbestemmelse og medansvar også blandt eleverne. Mobilfriheden består i, at undervisningen i udgangspunktet bliver gennemført med mobiltelefonerne placeret i aflåste skabe, ligesom det har givet anledning til udarbejdelsen af klarere retningslinjer også for computerskærme for at sikre, at aktiviteten fra mobiltelefonerne ikke blot er flyttet over på computerskærmene. Derudover har tiltaget bestået i at give eleverne mulighed for at reflektere over tiltagets betydning og virkning, både sammen med deres lærere og oplægsholdere med særlig viden om ungdomskultur og digitale medier. Tiltaget er blevet evalueret positivt af både elever og lærere og er på den baggrund gjort permanent. På baggrund af de positive erfaringer herfra søger vi at stadfæste tiltaget i en decideret skærmpolitik.
-
Skærmpolitikkens formål er på den ene side at skabe pauser fra den digitale støj og kognitive overbelastning, som konstant åbne skærme kan medføre. På den anden side har skærmpolitikken til formål at bidrage til den digitale dannelse, der er central for elevernes muligheder som borgere i det demokratisk og højt digitaliseret samfund. Derfor skal vi ikke fjerne os fra det digitale, men anvende digital teknologi, når det tilføjer pædagogisk og didaktisk merværdi til undervisningen samt elevernes dannelse. Et centralt element heri består i en konstant bevidstgørelse og refleksion blandt eleverne om, hvilken rolle skærmene og det digitale spiller i såvel deres digitale som deres fysiske liv. Randers Statsskole marts 2025
Skærmpolitikken er formuleret som hhv. seks overordnede principper for skærmbrug på Randers Statsskole og ni konkrete retningslinjer for skærmbrugen.
De overordnede principper er de længerevarende og overordnede retningslinjer, vi navigerer efter på Randers Statsskole. De konkrete retningslinjer er konkrete udmøntninger af de overordnede retningslinjer. Disse sættes jævnligt på dagsordenen både på skolen som helhed og i de enkelte klasser, og de justeres i forhold til den hastigt forandrende digitale virkelighed.
-
- Når skærme anvendes i skolen, skal de betragtes som arbejdsredskaber, der indgår i den fælles undervisning.
- Det er alene læreren, der styrer elevernes brug af skærme, og de er en del af lærerens pædagogiske repertoire.
- Skærme skal kun bruges, når det giver faglig mening. Når de ikke bruges, skal de være lukkede og utilgængelige.
- I udgangspunktet opfattes skærme i undervisningen som noget, eleverne skal lære at bruge.
- Skoledagen skal rumme mulighed for at opholde sig i skærmfrie zoner.
- Vi lærer eleverne at bruge skærme i og uden for undervisningen, både ved hjælp af nedenstående retningslinjer og ved hjælp af undervisning i teknologiforståelse og digital dannelse
-
Retningslinjerne som helhed udgør skolens samlede tilgang, som efterleves blandt alle lærere og elever i alle fag. De fire første retningslinjer følges hver eneste undervisningsmodul, mens de fem efterfølgende følges, når læreren vurderer, at det er hensigt
Retningslinjer, der følges i hvert undervisningsmodul:
- Vi italesætter valg og fravalg af digitale hjælpemidler for at give eleverne mulighed for at reflektere derover og handle derefter.
- Vi samler mobiltelefoner, der er sat i flytilstand, i en mobilkasse og låser denne inde i et skab ved timens begyndelse. Vi ritualiserer proceduren, så eleverne gør det på samme måde hos alle lærere og i alle fag.
- Vi sørger for, at alle computere er lukket ved timestart, ligesom alle private dagsordener skal være lukket ned for at skabe fuld koncentration og god kontakt fra timens start.
- Vi hjælper eleverne til at få skærmfrie perioder også hjemme ved at sætte seneste frist for aflevering af hjemmeopgave kl. 22 om aftenen.
Retningslinjer, der følges, når læreren vurderer, at det er hensigtsmæssigt:
- Vi planlægger sekvenser med og sekvenser uden skærm: Overvej fx på forhånd, om sekvensen kræver skærmbrug eller ej. Eleverne skal i udgangspunktet lukke, når de eksempelvis skal lytte til et oplæg.
- Vi bruger også alternative former for notetagning: Lad fx eleverne skrive et kort resume efter en skærmfri sekvens, eller træn dem i også at tage noter i hånden, hvilket også er mere effektivt for læring end noter på tastatur. Se fx: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/frem-med-papir-og-blyant-hjernen-husker-bedre-hvis-du-tager-noter-i-haanden .
- Vi bruger gerne mindre skærm i gruppearbejde. Lad fx eleverne anvende én fælles computer i et gruppearbejde for at sætte fokus på samtale og samarbejde – og overvej indimellem at udelade skærmen helt.
- Vi træner elevernes koncentration, fx med oplæsning, husketeknikker og timer med fordybelseslæsning i selvvalgte papirbøger.
- Vi indlægger så vidt muligt aktiverende samarbejde, brain-breaks og små indslag med bevægelse i timerne for at kompensere for, at nogle elever kan blive rastløse uden de sædvanlige digitale input og stimuli.
-
Retningslinjer, der følges i hvert undervisningsmodul
Punkt 2: Mobiltelefoner indsamles ved timestart
Udvalgets elevrepræsentanter udtrykker, at der er stor forskel på, om mobiltelefonerne indsamles i de forskellige timer – og opfordrer til at indsamlingen af mobiltelefonerne skal håndhæves i højere grad end i dagPunkt 3: Alle computere er lukket ved timestart
Lærererfaringer viser, at eleverne lettere kan koncentrere sig, når computeren er lukket ved timestart. Udvalgets elevrepræsentanter tilslutter sig og udtrykker, at det er lettere at følge med, når skærmene er lukkede – og at det derfor er godt, at læreren styrer, at skærmene skal lukkes. De udtrykker ligeledes, at der er forskel i, om det håndhæves i de forskellige timer.Punkt 4: Afleveringstidspunkt senest kl. 22
Signalværdien i, at eleverne ikke skal lave lektier/skrive opgaver hele natten opfattes primært positivt blandt både lærere og elever, men det påpeges, at der er langt fra signalværdi til virkelighed, når man som elev kommer sent hjem fra arbejde og skal til at skrive en opgave.Retningslinjer, der følges, når læreren vurderer, at det er hensigtsmæssigt
Punkt 5: Sekvenser med og uden skærm
Lærererfaringer viser, at skærmfri sekvenser særligt fungerer godt for de elever, der falder i uhensigtsmæssig brug af computeren, mens det kan føre til frustration blandt de elever, der bruger computeren hensigtsmæssigt.
Elevrepræsentanter oplever, at det fungerer godt, at læreren forklarer, mens skærmene er lukkede, når der derefter afsættes tid til at eleverne kan skrive noter.Punkt 6: Alternative former for notetagning
Lærererfaringer viser, at det kan fungere godt at lade eleverne skrive noter på papir undervejs i timen (for at forstå) og sammenfattende noter på computer sidst i timen, for at eleverne også har noter at repetere efter i eksamensøjemed. En øget opmærksomhed på forskellen mellem notetagning for forståelse og for eksamensrepetition kan være gavnlig.Punkt 7: Mindre skærm i gruppearbejde
Lærererfaringer viser, at det kun at anvende én skærm i en gruppes gruppearbejde har potentiale til at gøre gruppearbejdet mere nærværende og fagligt, fordi den elev, der har computeren, bliver nødt til at skrive, mens de elever, der ikke har computeren ikke kan gemme sig bag den, men i stedet bidrager. En af udvalgets elevrepræsentanter har samme oplevelse.Punkt 8: Træning af koncentration
Lærererfaringer viser, at koncentrationstræning allerede er en forholdsvist integreret måde at arbejde i naturvidenskab, hvor det er nødvendigt at huske fx modeller, ligesom der er elementer af samme i matematiks delprøve uden hjælpemidler. I humanistiske fag er det afprøvet i form af fx læsebånd.Punkt 9: Aktiverende samarbejde, brain-breaks mm.
Elevrepræsentanterne udtrykker, at dette – i de timer det anvendes – primært har form af en lille pause i timen, og at dette fungerer fint.