Vor skole ligger frit for vejr og vind
Tekst: Alex Garff, 1942
Melodi: Poul Schierbek, – over gammel Randersmarch
Vor skole ligger frit for vejr og vind,
en bondegård at se med fire længer,
hvor himlens lys og duft kan trænge ind,
hvor ingen port for vore drømme stænger.
Thi rundt om skolen går den grønne park
med friske sus af unge træer mod muren,
og selv et pust fra bondemandens mark
kan bringe os en hilsen fra naturen.
En skolegård i streng og ædel stil
med tumleplads, som ingen tanker tøjler,
for birken står ved brønden med et smil,
så ungt, at det kan trodse gamle søjler.
Vort kundskabstræ har fået nye løv,
der risler som en evigung kaskade,
mens gamle folianter samler støv,
og nye bøger åbner deres blade.
De slægter, som har syslet fromt og tyst
i skolens hus, skal leve i vort minde.
I den blev åndens rige stort og lyst,
som ranke søjler står de nu derinde.
Men vi, som lever her i samme hus,
vil øge deres værk med munter virken,
vi aner det i vore tankers brus,
men er kun selv de unge løv i birken.
Vi samler skatte, samler fler og fler
og dem, kan ingen møl og rust fortære.
Thi når vi tænker, lytter, tror og ser,
som Lykke-Per vi når den sunde lære.
./. Vi ejer skatte nok af sølv og guld,
men lever oftest dog på lån og leje,
kun hvad vi pløjer op af egen muld,
beholder vi til evig arv og eje ./.
