Techlinjen

Teknologi og projekter
- Drømmer du om at fordybe dig i naturvidenskabelig teori ved at bruge den i praksis?
- Synes du, at innovative løsninger, kreativitet og idéudvikling er sjovt?
- Brænder du for teknologi og virkelighedsnære projekter i samarbejde med virksomheder?
- Vil du blive klogere på digital teknologi eller kunstig intelligens?
- Spekulerer du mon på, om vi kan leve på Mars?
- Synes du også, at satellitter og droner er interessante?
Det særlige er på denne linje er, at skemaet tilrettelægges, så du med faste mellemrum har mulighed for at fordybe dig i case-orienterede projektarbejder i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Studieretningerne
På techlinjen udbydes tre forskellige naturvidenskabelige studieretninger. Fælles er matematik på A-niveau, tysk på B-niveau og design og arkitektur på C-niveau. Disse fag kombineres – alt efter studieretning – med geovidenskab, bioteknologi, fysik og kemi.
På denne linje interesserer vi os for naturvidenskab og teknologi med udgangspunkt i verden omkring os. Hvordan virker solcellerne på vores hal eller røntgenmaskinen på hospitalet? Hvordan isolerer vi bedst vores hus, og hvordan kan man igennem lægemiddeludvikling og ny teknologi forebygge og behandle sygdomme?
Igennem praktisk laboratorie- og feltarbejde på og uden for skolen bliver vi klogere på naturen, mennesket og universet. Temaerne kunne være fremtidens by, muligheder på Mars og Månen, rumfartsteknologi og ølbrygning. Vi vil også tage fat i aktuelle begivenheder og katastrofer.
Brugen af digital teknologi er en integreret del af denne linje og anvendes som redskab i undervisningen.
Fremtiden
En studentereksamen fra techlinjen giver dig adgang til fx en lang række ingeniør-, naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser, og den klæder dig på til at arbejde løsnings- og projektorienteret.
Vil du designe fremtidens løsninger?
Er det dig, der skal gøre gode intentioner til virkelighed?
Skab fremtiden. Staten for livet.