Vores skole
Af: Lise Bitsch Holm
Den ligger der på toppen af bakken, Randers Statsskole. ”En bondegård at se med fire længer” som det hedder i skolesangen fra 1942. Der har nu aldrig været meget bondegård over den bygning. Dertil er der for mange søjler og forsiringer, bladguld og marmoreringer. Og dyrebestanden tæller mest et løveskelet og to gekkoer.
Hovedporten er kæmpestor. Det skal den være. Den har skullet tage imod årgang efter årgang af en stor mangfoldighed af elever på første skoledag og i øvrigt hver dag år efter år. Når den samme flok går ud ad samme port tre år senere med studenterhuen på, sidder håndtaget måske knapt så højt.
Kierkegaard og Gummi-Tarzan
Så må man vel spørge, hvad eleverne finder derinde bag de gule mursten? At logaritmen til hundrede er to. At akkusativ findes. At Blicher er født i 1782. At der er forskel på savn og sagn. At arveanlæg kan kortlægges. At Helle Helle har tomme pladser. At Kierkegaard ikke nødvendigvis er ham med Gummi-Tarzan. At toiletterne findes i gården…
I gymnasiet er der en lang række fag inden for de fire hovedområder – naturvidenskab, sprog, samfundsvidenskab og kunst. Hele idéen er jo, at man skal lære noget om alting. Den viden er et udgangspunkt for at forholde sig kritisk og konstruktivt til den verden, der er uden om os – natur, miljø, medmennesker, historie og samfund. Men den snævre fagsynsvinkel gør det ikke alene. For indimellem viser verden sig at være større, end man lige troede.
På Randers Statsskole er du aldrig alene
Inde bag de gule mursten finder du dem, der ligner dig selv – og dem, der ikke gør. Dem, der mener noget. Dem, der rækker fingeren op. Dem, der spiller klaver. Dem med hovedet fuld af fremtid. Dem, der springer trespring. Dem, der arrangerer fester. Dem i musicalen. Dem, der kan regne den ud. Dem, der spørger. Dem, der pludselig forstår. Dem, der kæmper med andet end skolen.
I gymnasiet er du aldrig alene. Det er en udfordring og en forpligtigelse. Der er nogle at forholde sig til på godt og ondt. Der er nogle, man må prøve at forstå. Der er nogle, man må vise generøsitet. Der er nogle, man skal lære af. Der er nogle, man skal anerkende, nogle, man skal grine med, og nogle man skal spejle sig i. I gymnasiet handler det om at give livet perspektiv og uddanne sig til en demokratisk medboger – sådan som man kun kan blive det i forholdet til andre. Vores debat, vores fremtid, vores velfærd, vores demokratiske sans grundlægges i gymnasiet. På den måde bliver uddannelse og dannelse til to sider af samme sag.
Sprog og science og sang
Nogle gange vokser en kultur sig ud over skoletid. Når sidste time er slut, begynder alt det, der ikke er snævert fagligt, men ligeså væsentligt. Der er studiecafé i kantinen, idræt i hallen, kor og orkester i festsal og omegn og undervisning for sciencetalenter i fysik- og kemilokalerne. Nogle gange vokser en skolekultur sig sågar ud over Randers. Vi tager fx på sprogrejser til Tyskland, Spanien og Frankrig, hvor eleverne skal bo sammen med mennesker, der i sagens natur ikke taler dansk. Vi tror på, at sådanne møder styrker fremmedsprogsundervisningen.
Velkommen bag den store port med det høje håndtag. Der er en verden derinde.
