Særligt program for onsdag den 25. juni – fotografering, dans og middag
Onsdag den 25. juni er sidste eksamensdag, og i løbet af dagen bliver de sidste 3.g-elever studenter. Det skal vi naturligvis fejre. Først skal der tages studenterbilleder i skolegården, derefter går turen med musik og hestevogn til Rådhuspladsen med dans om Niels Ebbesen, og om aftenen er der studentermiddag i skolens hal.
Fotografering (kl. 15.00 og 15.20)
Dans om Niels Ebbesen (ca. kl. 16.00 på Rådhustorvet)
Umiddelbart efter fotograferingen er slut, går eleverne – anført af orkester og hestevogn – i optog til Rådhustorvet. Undervejs er der fællessang og ved Niels Ebbesens statue danses folkedans.
Middag og underholdning (kl. 18.30) (Billetten køber eleven via GymElev senest torsdag den 12. juni kl. 12)
Aftenarrangementet begynder kl. 18.30 traditionen tro i Botanisk have med velkomstdrink, hvor rektor lykønsker og byder velkommen. Herefter er der tre-retters middag i hallen, hvor der er dækket bord til hver klasse og deres lærere. Undervejs er der underholdende indslag! Hvis vejret er godt, er der er også mulighed for lancier og/eller hygge i skolegården. Fejringen slutter klokken 23.00.
Hvad vil du gerne vide noget om?
Hvad kan man på Verdenslinjen?
Søg for eksempel på Studieretninger
Hvad leder du efter?
Tast dit søgeord her