Hvad vil du gerne vide noget om? Hvad kan man på Verdenslinjen? Søg for eksempel på Studieretninger Hvad leder du efter? Tast dit søgeord her

Anti-mobbestrategi for Randers Statsskole

I henhold til LBK nr 316 af 05/04/2017 Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Hvad gør skolen for at styrke værdierne, og hvordan forebygges mobning?

Det er – som det også fremgår af skolens studie- og ordensregler – en forudsætning for al undervisning, at den foregår i et trygt miljø, hvor en god omgangsform og -tone sikrer, at ingen, hverken elever eller ansatte, krænkes, fysisk eller verbalt.

Som skole er vi opmærksomme på hver enkelt elevs trivsel og udbytte, og vi anser det for betydningsfuldt, at alle elever føler et tilhørsforhold til skolen og opfatter sig som del af et forpligtende fællesskab.

Derfor værner vi om de fællesskabsskabende aktiviteter – både dem, der går på tværs af klasser, årgange og elevtyper – musik, sang og idræt, fester og caféer, og dem, der skal bakke op om klassefællesskab og ansvarsfølelse som makkerordninger, sportsdage og introduktionsture.

Sideløbende har vi de senere år iværksat tiltag, der sikrer samtalen om klasser og om enkeltelever. Vi har, med den hensigt at etablere et tættere samarbejde mellem studievejledere, teamlærere og ledelse, indført såkaldte ’klyngemøder’ mellem de instanser, der så at sige slår klynge om hver enkelt klasse, så ingen elever overlades til sig selv. Fraværs- og fastholdelsespolitikken justeres løbende, senest bl.a. med henblik på øget forældreinddragelse, ligesom skolens mentorkorps, der er målrettet udfordrede elever, opprioriteres.

I grundforløbet gennemfører studievejlederne en samtale med hver 1.g-elev, og enhver elev kan altid kontakte studievejleder eller ledelse, hvis der opstår problemer med trivsel, herunder mobning. Studievejlederne har til huse i et særligt vejledningshus, der dagligt bemandes – også af læsevejledere og psykolog.

Hvad er mobning?

Et svagt fællesskab kan medføre mobning. Randers Statsskole beskriver mobning som Dansk Center for Undervisningsmiljø gør det:

Mobning er et gruppefænomen.

Mobning i skolen udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange.

Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med.

Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange.

Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab. (DCUM 2017)

Mobning også kan foregå digitalt via sociale medier

Digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som unge udsættes for gennem sociale medier, hvor de interagerer med andre unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer. (Ministeriet for B, U og L, 2016)

Handleplan for håndtering af mobning

Ansatte på Randers Statsskole er forpligtet til at reagere, hvis en elev mistrives i skolen – mobning eller ej. Bliver en lærer vidne til mobning, eller får kendskab til, at mobning foregår, skal læreren følge op og orientere det relevante lærerteam og ledelsen.

Elever har samme pligt til at medvirke til at stoppe mobning, til at ’sige fra’ og undgå at blive medløber – og i det hele taget medvirke til, at mobning ikke spredes.

Elever, der er udsat for mobning, bør hurtigst muligt inddrage en lærer, studievejleder eller den leder, der er tilknyttet klassen. Hvis der er tale om digital mobning, kan det være forholdsvist nemt at dokumentere.

Tiltag iværksættes efter konkret vurdering og i forhold til sagens alvor. Både den eller de, der har taget initiativ til mobning og eventuelle medløbere vil blive mødt med sanktioner.

  • Elever, der henvender sig vedr. mobning kan forvente, at skolen reagerer hurtigt og senest skoledagen efter henvendelsen søger at skabe oveblik over sagen med henblik på straks at stoppe mobningen og iværksætte midlertidige foranstaltninger: Hvem mobber hvem? Hvordan foregår mobningen? Hvad handler mobningen om? Er der andre vidner til mobningen? Hvordan reagerer andre elever på mobningen?
    Inden for de efterfølgende tre skoledage konfronterer skolens ledelse de involverede – herunder forældre til elever under 18 år.
    Efter senest ti dage udarbejdes en skriftlig handleplan, der beskriver beslutninger vedrørende:
  • Hjælpeforanstaltninger til offeret via studievejledere, mentorer eller evt. psykolog
  • Sanktioner mod mobbere og evt. medløbere
  • Tiltag i klassen
  • Tiltag i forbindelse med andre sammenhænge, hvor mobbere og offer måtte have berøringsflader

Hvis en elev efter at have rettet henvendelse oplever, at skolen ikke forsøger at løse problemerne på passende vis, har vedkommende ret til at klage og kan i så fald anvende dette klageskema. Heraf fremgår proceduren også.

Kilder:

DCUM, ”Hvornår er det mobning?”, 2017

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Alle for en aktionsplan

/august 2017

Koln-aspect-ratio-318-318